Venedig

Denne ferie gik til Slovenien og Kroatien. Disse lande er dog ret dyre at flyve til, så vi valgte at købe nogle billige flybilletter med Mærsk-Air til Venedig i stedet, og så tage til Slovenien herfra, da der ikke er så langt. Derfor fik vi altså også en tur til Venedig, hvilket vi var ganske tilfredse med.

Vi ankom til Venedig med fly til lufthavnen Marco Polo et stykke udenfor byen om aftenen. Vi tog derefter bussen ind til Venedigs centrum, og nåede vi at kigge lidt på kanalerne og gaderne inden det blev mørkt.

Aftensmaden var selvfølgelig en rigtig ægte italiensk pizza, som vi spiste på broen over en af de mange kanaler. Desserten var med lige så stor selvfølgelighed en italiensk is.

Derefter gik vi ned til kajen, hvor det lykkedes os at finde den båd
(nr. 16 fra Zattere) som sejlede til campingpladsen. Bådturen tog 20 min og var ret speciel fordi der i vandet var sat en hel masse pæle i to rækker. Mellem disse skulle båden så sejle hele vejen. Denne vand-vej var ikke ret bred og eftersom det var mørkt måtte bådføreren flere gange bruge et stærkt projektørlys for at orientere sig.

Vi ankom til fastlandet og fulgte bare efter de mange andre turister på båden op til Camping Fusina som lå 5 minutters gang derfra. Her blev vi mødt af diskorytmer, da der var fest i restauranten på campingpladsen. Vi betalte og fik nøgle til vores logi. Det viste sig at være en slags skurvogn som var delt i to rum. I hvert rum stod to senge (simple metalsenge med en tynd madras) og et lille skab. Der var heller ikke plads til mere. Vi var fint tilfredse, vi havde fået vores eget værelse, og det var meget billigt. Sent om aftenen begyndte det at blæse op, og regnen slog ind af vores åbne vindue, og grenene væltede ned på taget fra de høje træer. Vi sov dog godt alligevel og vågnede op til morgenmad i campingpladsens udendørs restaurant.

Efter morgenmaden tog vi båden tilbage til Venedig igen. Turen var meget flot, for denne gang var der lyst og vi kunne se de gamle forsvarsværker på øerne udenfor Venedig og alle de fine huse langs vandet ved indsejlingen til Venedig. Det var en dejligt at ankomme fra vandsiden til en by hvor vandet i kanalerne spiller en så stor rolle.

Vi gik rundt i alle de mange smalle gader og så på huse, kanaler og gondoler. Venedig er et meget hyggeligt sted og man farer ret hurtigt vild i labyrinten af kanaler og gader. Selvfølgelig kan man forsøge at bruge et kort og følge en bestemt rute, men jeg synes det sjoveste på sådanne steder er at lade kortet ligge i tasken og gå på opdagelse i gaderne. Jo længere væk man kommer fra turisthovedstrøgene, jo mere ro har man til at beundre de gamle huse med de gamle skodder og flotte udsmykninger og forundres over hvordan det må være at bo sådan et sted.

Vi lagde mærke til at mange af husene var skoddet til og så ubeboede ud. der var bestemt ikke det samme liv som i centrum af andre italienske byer. Ikke engang om aftenen var der meget liv i husene. Det virkede lidt som en tom filmkulisse.

Da vi nærmede os Markuspladsen der bare flere og flere  turister og gadesælgere. Det var lige før det blev for meget, for vi gik af sted i et menneskehav. Til sidst fandt vi dog pladsen, det var ikke så svært, det var bare at følge menneskestrømmen. Vi var dog ikke synderligt imponerede, Pladsen var da fin og imponerede i sin størrelse, men vi syntes at det var mere hyggeligt at vandre alene rundt i gaderne.

Om eftermiddagen fandt vi togstationen, hvorfra vi tog toget til hovedstaden i Slovenien, Ljubljana.

Efter at have rejst rundt i Slovenien og Kroatien, kom vi tilbage til Venedig, hvorfra Mads fløj tilbage til København. Eftersom jeg var studerende havde jeg stadig ferie og to derfor videre til Verona og Innsbruck i Østrig.

Jeg var nødt til at overnatte i Venedig igen før jeg kunne komme videre med toget til Østrig. Denne gang overnattede jeg på en anden campingplads nær togstationen Mestre og lufthavnen. Campingpladsen hed Campeggio Alba D’Oro. Prisen var den samme som på Camping Fusina, så jeg havde forventet nogenlunde det samme. Men i stedet for et værelse, fik jeg en seng i et telt. Teltene var stationære og stod i rækkevis. De var meget små, kun omkring 2*2 meter og lavet af tykt plastic som ikke sluttede tæt på jorden. Der var en hængelås på døren, men det var ikke rigtig nok til at sikre sine værdigenstande. Der var ingen lagener eller tæpper og sengene var meget simple. Myggene kunne meget nemt trænge ind i teltet og derfor fik jeg en del myggebid. Jeg var glad for at jeg kom sent og kun skulle overnatte før jeg skulle videre med toget, for jeg ville ikke bryde mig om at overnatte i sådan et telt i længere tid. De havde også vogne man kunne bo i, og de var sikkert bedre.

 

Skriv et svar