Uruguay

Teksten på denne side er de rejsemails jeg sendte hjem fra turen. De er ikke redigerede til denne side. Billederne er endnu ikke lagt ud på denne side, men kan indtil videre ses på vores rejseblog: http://www.travelblog.org/Bloggers/Mads-og-Mette-i-Sydamerika/

 

Fra Buenos Aires sejlede jeg til Uruguay. Jeg sejlede med en katamaranfærge, og jeg bryder mig ikke om den måde de “ruller” på, så jeg var glad for at turen kun tog en time. Herefter tog jeg bussen til Uruguays hovedstad, Montevideo. Byen er nok en af de mindste hovedstader hernede, kun 1,3 mio. mennesker og nok også en af de mest stille og rolige.

Der var ikke særlig mange seværdigheder, så efter to dage tog jeg videre langs med kysten. Jeg havnede i en lille fiskerlandsby, Valizas. Atmosfæren i landsbyen var rar. Der var kun ganske få butikker, ingen banker, intet internet og der var ingen asfalterede gader. Livet foregik ganske stille og roligt, og det var ganske normalt at se heste græsse i haverne foran de små huse. Mange af husene var stråtækkede og mange af dem
var lidt hippieagtige. Der var stadig folk i landsbyen, som fiskede og flere gange så jeg folk reparere net og fiske fra stranden. Eftersom jeg ankom udenfor sæsonen, var der ikke ret mange turister i byen, og jeg kan ikke forestille mig at der er mange, selv i højsæsonen, eftersom der kun er et par små hostels og små huse man kan leje.

En af aftenerne kom der helt vildt mange flyvende sorte biller og landede på døren til hostellet. Det var ret klamt, for når man åbnede døren væltede de ind, og vi måtte bruge en kost til at feje dem ud med igen. Det lyder som noget fra en gyserfilm, men den er god nok. Hele natten kunne jeg også høre dem flyve ind i nettet foran mit vindue, det lød som regn. Om morgenen var mange af dem døde, og lå rundt omkring. På stranden var der også millionvis af døde biller, som var blevet skyllet op af havet og lå i bræmmer på stranden. Værten på hostellet sagde, at det var fordi vejret er ved at blive køligere, og så dør de.

Jeg mødte en fransk-canadier på hostellet, og jeg var lidt rystet, da jeg fandt ud af, at jeg talte bedre engelsk end ham. Ok, hans accent var bedre, men jeg havde et bedre  ordforråd og grammatik.

En af dagene var vi på en gåtur til en anden lille fiskerlandsby Cabo Polonio, 6-7 km væk. Vi gik først op over de sandklitter/bakker, der var udenfor Valizas, og herefter gik vi igennem et bart og ubeboet hedelandskab uden ret meget vegetation. På trods af dette mødte vi nogle køer, som græssede den sparsomme bevoksning. Faktisk gik de nærmest på stranden, og det var godt nok et underligt syn. Cabo Polonio, som vi ankom
til, var en endnu mindre landsby, og her var der ikke engang butikker eller elektricitet. Vi var en tur oppe i deres fyrtårn, og vi kunne høre og se nogle søløver langt ude på et rev i havet. På stranden så vi flere steder døde sæler fyldt med fluer. Det var lidt vammelt, især da en hund, som fulgte efter os hele vejen, rullede sig i en af dem!

Efter nogle dage her med sol og strand, tog jeg den samme vej tilbage igen og endte i Colonia, som ligger overfor Buenos Aires på den anden side af floden/bugten. Byen er en gammel koloniby, grundlagt af portugiserne på et strategisk sted, hvor de kunne kontrollere indsejlingen til floderne i Argentina. De havde dog ikke byen længe, før den blev erobret af spanierne. Der er stadig mange gamle huse tilbage i byen, og det gør det
til et hyggeligt (og turistet) sted at gå rundt. I en af gaderne er der huse og brosten fra starten af 1700-tallet, og det er virkeligt gammelt hernede.

Uruguay har været en positiv oplevelse. Jeg vidste ikke ret meget om landet, inden jeg kom hertil, og det er ikke et land man hører så meget om i turistmæssige sammenhænge, men det er helt sikkert et besøg værd. Jeg kan godt forstå at så mange europæere har slået sig ned i disse dele af Sydamerika, for det minder meget om Europa.

Fra Uruguay tog jeg hele vejen til La Paz i Bolivia på en dag. En lang dag. Jeg var nødt til at tage tilbage til Bolivia, fordi mit fly hjem afgår herfra, og dette kan ikke ændres.

 

Skriv et svar