Tunesien

Solnedgang på kanten af Saharaørkenen

Solnedgang på kanten af Saharaørkenen

Efter en kold vinter i Danmark benyttede jeg mig af muligheden for at få lidt varme i vinterferien 2012 ved at udnytte et godt tilbud på en charterrejse til Tunesien. Jeg kunne ikke lokke andre med, men med en pris på 2300 kr for fly, hotel og halvpension, kunne jeg ikke sige nej, så jeg tog af sted og bookede et par gruppeture dernede, da jeg ikke havde lyst til at rejse for meget rundt alene.

Jeg fløj til Monastir lufthavn med Tunisair fra Hamburg. Jeg ankom til hotellet i Sousse lidt over midnat, hvor temperaturen kun var 6 grader, og værelset var da også meget køligt.

Sousse

De første dage brugte jeg på at udforske Sousse, som jeg boede i. Jeg gik langs vandet ind til centrum, og på vejen købte jeg en slags pandekage, som jeg spiste mens jeg sad ved vandkanten og varmede mig i solens lune stråler. Sousse er Tunesiens tredjestørste by, og der strækker sig endeløse rækker af hoteller, restauranter, barer m.m. langs stranden. Byens gamle medina er dog stadig velbevaret og et helt fantastisk sted at vandre rundt. Rundt om medinaen er der en høj bymur med små porte og tårne. Mod nord er der en større indgang, for her ramte de allierede med en bombe i 1943. Medinaen består af en masse smalle gader, som tilsammen danner en labyrint, hvor det er overordentligt svært at finde rundt, eftersom gaderne snor sig meget og mange ender i blindgyder. Hvis man som jeg har en elendig stedsans bliver det ikke nemmere. Jeg nød dog at fare vild i de smalle gader og iagttage det spændende liv der var i den tætbebyggede bydel.

Midt i medinaen var Souq Er-Ribba, i denne souk blev der som i gamle dage solgt kød, fisk, grøntsager, frugt og andet fra de små boder. Det var ret overvældende med sælgerne, der råbte deres tilbud ud og drenge der skubbede overlæssede vogne gennem den tætte menneskemængde, der stod på nakken af hinanden for at vurdere de forskellige varer.

Lige inden for indgangen mod nord stod Den Store Moske, som var et meget imponerende bygningsværk. Moskeen var speciel fordi den et ombygget fort og derfor havde takkede borgmure. Endvidere var der ingen minaret, eftersom den lå så tæt på Ribatens tårn, som i stedet blev brugt til at kalde til bøn.

Tæt på moskeen lå Ribat, som var bygget som et befæstet islamisk kloster. Stedet fungerede som fort og kloster og indgangen gik gennem tykke borgmure ind til en gårdsplads, omgivet af søjlegange. Alt var utrolig flot restaureret, og der var en stille og fredelig stemning. Fra fortets tårn var der en fantastisk udsigt over Sousse og især over medinaens tage.

Besøget hos Museum Dar Essid var utrolig spændende. Museet var engang en rigmands hus, og det var indrettet, som det så ud i 1800-tallet. Manden, som modtog betaling ved indgangen, gav mig også en meget informativ rundtur. Han fortale boede om museets indretning, om livet dengang og om livet i Tunesien nu. Han havde boet mange år i Spanien, Tyskland og Sydamerika, men efter revolutionen var han vendt tilbage, fordi situationen var blevet bedre. Han var utrolig glad for den frihed folk havde fået.

I huset var der to soveværelser, et til hver af konerne. Desuden var der et værelse til alle børnene. I hvert af konernes soveværelse var der en bred seng og ved siden af hang en olielampe på væggen. Det ægteskabelige samvær skulle vare lige så længe, som lyset brændte for at sikre, at konerne fik, hvad de havde ret til fra manden. Når  de var færdige, lagde hun sig i den smalle seng i den anden ende af værelset og sov der. Huset havde desuden et tårn, hvorfra man kunne se månen og dermed bestemme ramadanen.

Jeg spiste frokost på Cafe Seles, som havde en tagterasse. Mens jeg spiste couscous, nød jeg udsigten over byens tage.

Udenfor centrum ligger nogle katakomber. Det var ret svært at finde dertil, og jeg måtte spørge om vej. Da jeg endelig kom dertil var billetmanden ret sur og ville ikke lukke mig ind, selvom der var over 20 minutter til de lukkede. Han mente bestemt, at jeg skulle komme igen en anden dag. Til sidst gik han dog med til at låse op til de underjordiske gange og tænde lyset dernede. Katakomberne består af 5,5 km underjordiske gange, men man kan kun besøge 100 meter. Stedet blev brugt af de kristne til at begrave de døde omkring år 300.

Det var tydeligt, at byen var vant til store mængder turister. Jeg kom i lavsæsonen, men de mange butikker med souvenirs i medinaen afslørede, hvor slemt det måtte være om sommeren. Da en butiksejer fandt ud af, at jeg var dansker, begyndte han straks at tale dansk! Generelt kunne de mange sprog og brugte dem gerne til at råbe efter turisterne i de smalle gader.

En dag hvor jeg gik ind til centrum kom jeg forbi en lille restaurant, hvor man kunne bestille mad direkte fra gaden. Jeg bad om en sandwich, som viste sig at bestå af et fladbrød rullet om chili, kylling, grøntager og til sidst og underligt nok; pommes frites. Jeg tog den med til stranden, og da jeg først havde fået pillet alle fritterne ud igen, smagte den rigtig godt.

Monastir

Fra Sousse tog jeg et lille tog til Monasir. Toget kørte langsom af sted langs kysten og nåede ni stoppesteder på de 25 km turen var.  Undervejs kørte vi først igennem en noget industri og herefter en masse olivenlunde. Lige før Monastir var der en række firkantede søer, hvor der blev inddampet salt.

I Monastir blev jeg meget imponeret over deres Ribat, som med god grund er på Unescos Verdenarvsliste. Bygningsværket var stort og tydeligvis bygget til og om af flere omgange, for der var trapper og gange sådan lidt tilfældigt rundt omkring. Udsigten over stranden, marinaen og det azurblå hav var utrolig flot

Da jeg kom ind på den muslimske kirkegård, som lå i nærheden, blev jeg straks slæbt med på en rundtur af en ældre mand. Han fortalte, at folk ikke blev begravet i kister, til gengæld var gravene to meter dybe. Han mente også, at det var uislamisk at have gravsten af fliser og marmor, de skulle være af forgængelige materialer. På trods af dette var der dog mange imponerende gravsten.

I forbindelse med kirkegården ligger et mausoleum for Tunesiens første præsident. Han lod en stor del af kirkegården rydde og lavede en kæmpestor plads og et stort mausoleum til ham og sine koner.

Rundtur 1

Hjemmefra havde jeg bestilt en to-dages tur hos Tunisia Direct, som hed Sahara Explorer og foregik som grupperejse med bus rundt i landet. Det blev en dejlig tur spækket med gode seværdigheder og oplevelser. Guiden hed Habib og talte utrolig mange sprog, og for at det ikke skulle være nok, sad han også i bussen og terpede russisk, som var det nyeste sprog, han var ved at lære.

El Jem/El Djem

Første stop var ved El Jem, som er et romersk amfiteater, som var det 3. største i verden og kunne rumme 35.000 tilskuere. Stedet var flot renoveret og det var muligt at gå helt op til toppen og ned på det imponerende bygningsværk, hvor Gladiator bl.a. er filmet. Atmosfæren var stille og rolig, eftersom det var tidligt på dagen og den lille landsby var bestemt ikke helt klar til turistbusserne endnu.

Herfra fortsatte vi sydpå til vi igen ramte kysten. Langs vejen så vi mange små boder, hvor folk solgte benzin i små flasker, som blev hældt direkte på bilerne. Benzinen henter de i Libanon, hvor den er billigere. Det er ulovligt, men det tolereres af myndighederne. Vi kom forbi en del olivenlunde og blomstrende mandeltræer. Mange steder er de små marker afgrænset af kaktusser, som ud over at fungere som grænse, også bruges som foder til dyrene og frugterne spises og laves til marmelade.

Matmata

Efterhånden aftog vegetationen, og vi ankom til Matmata. Her i ørkenen blev nogle af scenerne til Star Wars filmet. Frokosten blev indtaget på Hotel Le Diar el Barbar, hvor en udendørs swimmingpool virkede enormt malplaceret i den tørre ørken.

Eftersom det bliver så varmt i ørkenen om sommeren og koldt om vinteren, boede berberne i gamle dage i underjordiske huler. Der er stadig 500 beboede huler i området. Vi var på besøg hos en familie. Det var lidt underligt at gå rundt i deres private hjem, hvor de uanfægtet fortsatte med at lave mad, mens de smilede til os. Det var overraskende at træde ind i de forskellige rum, hvor der var elektricitet fra solceller, rindende vand, tv og sofaer. Der var rent, pænt og meget hyggeligt. Det største problem for boligerne var kraftige regnskyl, som dem der i 1969 ødelagde rigtig mange boliger.

Sahara og Douz

Ørkenen ændrede sig efterhånden fra at være stenørken til at blive mere sandet. Vi kørte gennem nogle flotte landskaber og kom tilsidst til byen Douz, hvor vi skulle ride på dromedarer. Derfor blev vi alle iklædt lokal berbertøj; en stribet kjortel og en blå turban. Vi så ret fjollede ud, men det beskyttede da tøjet. Så blev vi sat på dromedarerne, og det gyngede noget da den rejste sig på sine lange ben. Vi red af sted gennem flotte sandklitter forbi enkelte palmer. Solen var ved at gå ned og skyggerne blev længere og længere og sandet farvet mere rødt af den synkende sol. Til sidst forsvandt solen og vores tur i Sahara var slut.

Vi overnattede på Hotel Sahara Douz, som var et rigtig fint hotel med indbydende værelser. Aftensmaden var buffet i hotellets restaurant, maden var lækker og der var et kæmpe udvalg af desserter. Efter maden gik alle tidligt i seng, trætte efter alle dagens oplevelser.

Chott el-Jerid

Om morgenen efter en tidlig morgenmad, kørte vi af sted kl. 6. Efter lidt over en times kørsel, kom vi til en 5000km2 stor saltsø, Chott el-Jerid. Vi kørte hen over den ret tørre sø på en hævet vej. Meningen var at vi skulle se solopgangen ved søen, men eftersom der var nogle af deltagerne, der absolut skulle hæve penge i Douz, nåede vi ikke at se solen stå op over søen. Himlen var dog rød og farvede de nærliggende bjerge, og stedet var ganske specielt og meget øde. Også her blev der optaget scener til Star Wars.

Tozeur, Chebika og Tamerza

Herefter fortsatte turen mod vest hen over saltsøen. Tozeur er en større oase midt i det barske og tørre landskab. Rundt omkring byen var der et meget stort antal dadelpalmer, som er utrolige vigtige for byens økonomi. I byen stod der en række jeeps klar, som kørte os gennem stenørkenen mod Atlasbjergene i vest.

Ved bjergenes fod ankom vi til en lille oase, som hed Chebika. Byen blev forladt i 1969 efter kraftige oversvømmelser, og ruinerne står stadig tilbage ved siden af den kilde, som giver oasen dens liv. Jeg gik mod strømmen i vandløbet og fulgte den snoede vej, det havde skabt i klipperne. Hele ruten var grøn og meget frodig. Til sidst gik jeg op på bakkerne ovenfor ruinerne og havde et flot udsyn over ruinerne, kilden, den nye by og dadelplantagerne. Rundt om den lille grønne frodige plet var der gold ørken. Det var et fascinerende og kontrastfyldt syn, som bestemt var turen værd. Måske kunne jeg også se ind i Algeriet, eftersom der var under 10 km til grænsen.

Vi gjorde også stop i en anden oase, Tamerza, som jeg dog ikke synes var nær så charmerende og imponerende som Chebika. Herefter ræsede jeeperne i al for høj fart de 60 km tilbage gennem ørkenen med 110 km/t på den simple vej. Chaufførerne fandt det åbenbart sjovt at køre ræs og overhale hinanden. Jeg var dog ikke imponeret og var glad, da jeg kunne stige ud af bilen.

Tilbage i Tozeur blev vi læsset på endnu et transportmiddel, denne gang hestevogne, som kørte os en tur rundt i oasen, hvor vi kom gennem de små dadelplantager. På en gåtur imellem træerne fik vi forklaret, hvordan man, efter høsten i efteråret, gravede jorden under palmerne og såede spinat, salat m.m. En gammel krumrygget mand, som stod og hakkede jorden i nærheden, klatrede op i en dadelpalme og viste os, hvordan de gjorde når de skulle høste. Det var tydeligt, at han havde gjort det mange gange før. Ikke alene klatrede han uforfærdet op i det høje træ, men hans fodsåler vidnede også om mange ture på de ru stammer.

Efter alle disse aktiviteter var vi sultne og vi spise frokost på Hotel Jugurtha Palace, som var ret kitch indrettet med fliser, dekorationer og især spejle overalt.

På turen videre holdt vi en lille pause i en lille by, hvor jeg gik ind et sted, hvor der stod supermarked over døren. “Supermarkedet” bestod af en kæmpestor sal med to små reoler med et ynkeligt udvalg af varer. I den anden ende af det store rum stod der et par fine stole og udsmykningen tydede på, at der skulle holdes bryllup.

Kairouan

Det sidste stop gjorde vi i Kairouan, den 4. helligste by i verden for muslimerne. Desværre havde vi kun kort tid i byen. Solen var lige gået ned og der lå en underlig fred og ro over byen. Jeg gik en lille tur rundt i de smalle gader i medinaen og rundt om den store imponerende moske.

Til sidst kørte vi tilbage mod Sousse. Det tog noget tid at sætte alle gæsterne af, og jeg ankom lige et kvarter før restauranten lukkede. Så efter en hurtig aftensmad gik jeg i seng, ret ør i hovedet af alle de mange indtryk og over 1000 km i bussen.

Rundtur 2

Jeg var på endnu en rundtur i Tunesien, også denne gang en gruppetur med bus. Turen gik til den nordvestlige del af landet.

Zaghouan

Det første stop var i Zaghouan, hvor vi så Temple de Eaux, som var et romersk vandtempel. Her startede en 132 km lang akvædukt, som i romertiden bragte frisk vand helt til Carthage. Vandtemplet var fint og havde 12 nicher, der engang indeholdt statuer. Akvædukten var rørlagt mange steder, og vi så den flere steder langs vejen.

Thuburbo Majus

Næste stop var ruinerne efter en romersk by, Thuburbo Majus, som har lang historie bag sig, også før romerne kom til. Stedet var ret velbevaret, og det var muligt at se mange bygninger og funktioner på stedet. Især var forum og templet med mange store søjler imponerende. Rundt omkring var der var bl.a. huse, som var opbygget omkring en gård med søjler. Alle gulve havde flotte mosaikker, som var ret velbevarede pga. det tørre klima.

Dougga/Thugga

Vi fortsatte vestpå gennem området, der var overraskende grønt. Landskabet var helt anderledes, end det jeg tidligere havde stiftet bekendtskab med i den sydligere del af landet. Her var landskabet fladt, og på de grønne marker blev der især dyrket hvede og byg.

Vi ankom til Dougga, som er på Unescos verdensarvsliste, fordi det er den bedst bevarede romerske by i Afrika. Ruinerne er velbevarede og ligger på en lille bakke. I forvejen var det koldt og blæsende, og det begyndte også at regne lidt, så det var en kold fornøjelse at gå rundt på stedet. Jeg var dog iklædt både sweater, fleece og lange bukser, hvilket stod i skarp kontrast til nogle unge briter, som mødte op kl. syv om morgenen i bussen i små shorts og sandaler. De frøs og var heller ikke imponerede af ruinerne og brugte i stedet tiden i en nærliggende cafe. Jeg undrede mig lidt over, hvorfor de var med.

På trods af vejret var det dog stadig en god rundtur på stedet. Vi så et imponerende teater med plads til 3500 tilskuere. Teatret bruges stadig til udendørsteater. Endnu mere spektakulært var det utrolig velbevarede tempel Capitol, et stort tempel med seks 8 m høje søjler lavet af ét klippestykke. Vi kom også forbi mange andre imponerede templer, døråbninger, huse, mosaikgulve og nogle termiske bade, hvis opbygning er den samme, man finder i tyrkiske bade den dag i dag.

Efter den kolde rundtur spiste vi en ikke ret imponerende frokost på Hotel Thugga. En af briterne ville slet ikke spise hovedretten, hun mente ikkem at der var noget hun kunne lide, selvom der kun var ris, kylling, grøntsager og lidt sovs på tallerken.

Der var ret mange briter med på turen, nogle af dem havde været på ferie i Tunesien under revolutionen og var blevet evakueret. Nu var de så på erstatningsferie.

Resten af turen tilbage til Sousse gik af den samme vej, det var lidt kedeligt at køre retur. Det var dog interessant at se, at der på toppen af mange højspændingsmaster var platforme, hvorpå der var storkereder med storke.

I nødsporet på motorvejen stod en del unge mænd, en efter en, med 100 meters mellemrum. De vinkede efter bilerne med plasticposer. Guiden forklarede, at de solgte snegle, som folk spiste. Man skal helt sikker være lokal for at vide, hvor man skal købe tingene.

Hotellet

Hotel Marabout var ret stort. Det bestod af tre fløje, der omkransede nogle store svømmebassiner og vandrutsjebaner. Desuden var der indendørs pool, souvenirbutik, cafe, barer, frisør, massage, restaurant, billard, tennis, beachvolley og egen strand og strandbar. Tydeligvis et sted hvor der skete meget om sommeren, men eftersom jeg kom i vinterferien, hvilket var lavsæsonen, var der ret dødt. Mange af faciliteterne var lukkede pga. det lave antal gæster, men jeg synes at det var rart, at det var så fredeligt. Personalet var imødekommende og venligt, og værelset var fint og rent, og som man kan forvente på et tre-stjernet hotel. Fra hotellet var der en halv times gang langs vandet indtil centrum.

En af aftenerne var der pludseligt fyldt op i spisesalen, da jeg skulle have aftensmad. Det viste sig, at der kom et drag/transvestit- show og underholdt. Det var forfærdeligt. To mænd kom ind på skift i forskellige overdrevne kjoler og mimede til musikken, mens de dansede lidt rundt. Lyden gik op og ned, og til sidst gik den ud midt i en sang, mens manden stod slukøret tilbage med mikrofonen for munden. Det var både tåkrummende pinligt og grinagtigt. Jeg nød dog at spise min mad færdig i stilhed.

Men jeg slap ikke for showet. To dage senere dukkede de igen op med et erstatningsshow og igen var salen fyldt op med gæster, som især kom fra Tyskland og Polen. Jeg så ud til at være den eneste, der havde lyst til at tage min tallerken med og spise et andet sted.

Eftersom jeg rejste med et tysk rejseselskab, var jeg havnet på et sted med mange tyske gæster. Dette betød, at jeg de første mange dage, konstant blev tiltalt på tysk. Ved morgenmaden mødte mange af tyskerne op med deres eget kæmpestore farvestrålende krus, som de fyldte med kaffe. Jeg kunne forstå på mange af dem, at de skulle være der 3-4 uger, og at de havde været der før.

Generelt var det interessant at stifte bekendtskab med denne type rejse. Jeg har før været på charterferie, men aldrig boet på så stort et hotel med så mange faciliter, og aldrig før spist aftensmad på mit hotel. Lige til denne tur passede det mig dog godt, men generelt er det en vigtig del af en rejse at spise på forskellige restauranter og prøve forskelligt lokal mad.
På en af busturene mødte jeg et ungt par, der nævnte, at de ikke kunne forstå, at de havde hørt ,at couscous var landets mest spiste ret, for det havde de ikke fået. Da jeg spurgte dem, hvorfor de ikke havde fået det, forklarede de at det serverede de ikke på deres hotel, hvor de havde boet i næsten to uger. Jeg spurgte undrende, om de slet ikke havde været på restaurant, hvortil de forklarede, at de jo havde all-inclusive. Ok, men derfor kunne man vel godt gå ud at spise en enkelt aften alligevel.

De udendørs svømmebassiner var lukkede, men det var muligt at benytte liggestolene. Det benyttede jeg mig af om formiddagen, hvor solen var fremme. Temperaturen kom aldrig over 16 grader, da jeg var så uheldig at ramme den koldeste vinter i landets historie. Det lykkedes mig at finde læ og sol og kunne sidde i korte ærmer, men generelt havde jeg lange bukser, lange ærmer og en fleece på. Derfor undrede det mig, at der kunne ligge nogle i bikini på stranden.

Lufthavnen

Turen til lufthavnen tog en lille times tid. Lufthavnen er under et år gammel og ligger ved kysten. Indenfor gik jeg gennem paskontrollen og fandt herefter ud af, at man kun kunne betale med euro og fremmed valuta i lufthavnen, at det var forbudt at udføre tunesiske penge og at al veksling skulle foregå på den anden side af paskontrollen.
Da jeg kom tilbage igen, var det eneste man kunne købe kedelige sandwich, burgere og pizza til priser der var 3 gange højere end i Sousse.
Heldigvis blev der ligesom på udturen serveret mad på flyet, ris med kylling, dertil øl og vin og bagefter dessert. Det er ellers ikke tit, man oplever at der serveres mad længere.

 

Da jeg skulle køre fra Tyskland og hjem, kom jeg til at smække bildøren hårdt, mens vinduet var rullet ned. Det betød at vinduet faldt af hejseværket, og derfor ikke kunne rulle op igen. Det blev en kold tur hjem midt om natten i februar måned. Da var jeg glad for at jeg havde handsker og halstørklæde liggende i bilen.

 

Økonomi

Fly, transfer og hotel med halv pension: 2300kr
Sahara Explorer – 2 dages tur: 820 kr
Dougga m.m. – 1 dages tur: 280 kr
Souvenirs, mad, tøj, m.m.: 1500 kr

I alt 4900 kr.

Tunisia

Skriv et svar