Tenerife

I januar 2005 var min kæreste og jeg på en uges ferie på Tenerife. Rejsen, som vi havde bestilt kort tid inden, var en uspecificeret rejse, og derfor billig. Det betød selvfølgelig at vi ikke vidste hvor vi skulle bo. Det fik vi at vide hos rejsebureauet da vi landede. Vi endte i byen Puerto de la Cruz på øens nordside. Vi havde bestilt et dobbeltværelse med bad, så vi vi blev glædeligt overraskede da vi fandt ud af at vi havde fået en toværelses lejlighed med køkken, bad og stue.

Puerto de la Cruz

Byen har 45.000 indbyggere, og rigtig mange hoteller. Byen har flere spændende seværdigheder. Langs med kysten er der en moderne promenade med palmer og restauranter i massevis. Her ligger også en slags badeland. Atlanterhavets bølger er så store og slår så stærkt mod kysten at der er en kraftig understrøm. Derfor vejrer det røde flag ofte, og det er ikke muligt at bade. Derfor findes der et indhegnet område med en række bassiner med havvand. Her kan man mod betaling bade i stille vand og ligge og slikke sol i liggestolene.

I den østlige del af byen, hvor vi boede findes mange moderne hoteller og indkøbscentre. I den anden ende, kan man stadig finde gamle huse, små torve og hyggelige små restauranter, hvor menuerne ikke fås på seks sprog. Her spiste vi hver aften. Restauranterne, der lå i turistområderne, havde folk ansat til at gå på gaden og dele brochurer ud om deres restauranter, og menuerne var på rigtig mange sprog, ikke bare engelsk og tysk, men også fransk, svensk, dansk og sågar finsk!

Papegøjer er noget specielt for øen. Puerto de la
Cruz er hjemsted for Loro Parque, som er verdens største papegøjepark. Mange forsøger at udnytte turisternes svaghed for de farvestrålende dyr, og tilbyder at man mod betaling kan få taget billeder af sig selv med en papegøje eller to på skulderen. Disse papegøjemænd holdt til på promenaden med deres papegøjer.

Bananer

Udenfor byen ligger der bananmarker og her bliver den særlige kanariske banan dyrket. Disse bananer er anderledes, fordi de er meget mindre end normalt og mere søde. Bananklaserne på palmerne er ofte pakket ind i plastic for at beskytte dem, men det er altså ikke så pænt. Desuden lå markerne ofte inde bag store, grimme, grå mure, som tog udsigten til bananerne.

Blomster og planter

I Puerto de la Cruz var det pudsigt hele tiden at se julestjerner overalt. De voksede i mange bede, og blev også brugt som potteplanter på restauranter. Vi så også en del andre planter, som vi herhjemme kun kender som potteplanter, mange af dem kender vi ikke navnene på, men kunne sagtens genkende dem, men ofte i større udgaver end vi er vant til. Vi så bl.a. Hibiscus og Svigermors Skarpe Tunge. Ved promenaden stod et syrentræ, som blomstrede og duftede så dejligt forårsagtigt. Langs promenaden og andre steder voksede palmer og kæmpestore kaktus af forskellige slags. I en grøftekant ude på landet plukkede Mads en appelsin. Det var en rigtig lækker appelsin, som bare var saftig, varm og sød. Vi så mange haver med appelsintræer, vinranker, papaya m.m.

Kirkegården

Kirkegården var ret speciel. Urnerne med aske var placeret i små “hylder”, og derefter muret til. Urnestederne pyntet med farvestrålende blomster. Kirkegården lå ligesom mange andre lokaliteter i byen, med en fantastisk udsigt til vulkanen Teide.

 

Loro Parque

Denne dyrepark ligger i udkanten af byen. Det er faktisk en papegøjepark, men der findes også mange andre dyr. Papegøjerne er dog klart i overtal, der er 300 arter papegøjer, i alt 2000 stk. De sad i deres tremmebure og skreg af hinanden, det var til tider ret ulideligt. Parken får utrolig mange besøgende, over 1,4 mio. om året. Vi var glade for at vi var der i lavsæsonen, selvom stedet bestemt ikke var øde af den grund.

I parken så vi et show med søløver. Det var helt fantastisk. Søløverne kunne faktisk rigtig mange tricks, og showet var meget humoristisk opbygget. Desuden så vi et delfinshow. Også dette var utroligt. Delfinerne kunne hoppe mange meter op af vandet, lave dobbelte saltomortaler og andre vilde ting. På pædagogisk vis blev det også demonstreret hvordan delfinerne bruger ultralyd og ikke synet til at finde ting i vandet med. Et par uigennemsigtige kopper blev simpelthen sat fast på øjnene af den, og derefter fandt den så let som ingenting en lille ring på bunden.

Parken havde også mere traditionelle zoo-afsnit, bl.a. et stort område med gorillaer. Desuden havde parken et kæmpestort pingvinhus med flere afdelinger med pingviner fra de arktiske egne og fra det sydlige Chile.

En sidste fantastisk ting, var det store akvarium. Her var der et kæmpestort akvarium, som man kunne gå igennem via en tunnel. Herfra kunne vi se flere hajer og rokker, som svømmede hen over hovederne på os. Andre mindre akvarier rummede lokale fisk, eksotiske fisk, søstjerner, søheste og lignende. Desuden var der flere cylinderformede akvarier, som stod frit i rummet.

Det var helt sikkert en oplevelse at besøge Loropark, som bestemt var byens største attraktion. Den blev også markedsført godt med plakater overalt og der var endda et særligt turisttog, som kørte i pendulfart mellem parken og byen.

Strande

Der er to strande i Puerto de la Cruz. Vi boede tæt ved den lille strand Playa de Martiánez. Den anden strand er større og hedder Playa Jardin og er meget hyggelig. Stranden er delt op i forskellige afdelinger og der er mulighed for at leje liggestole, købe is m.m. Igennem byen løber de såkaldte barrancoer, som er dybe slugter, der gennem årtusinder er skabt af vand fra Teide, som har løbet her og eroderet klipperne væk  til disse slugter. Vandet har medbragt sand fra Teide, så derfor ligger der, hvor disse barrancoer møder havet, strande med sort sand fra vulkanen. Disse barrancoer præger landskabet på hele øen. Mange steder har landsbyer været uden infrastruktur indtil nyere tid, fordi de dybe barrancoer gjorde det vanskeligt at bygge veje. I Puerto de la Cruz kunne vi også se barrancoerne gå gennem byen. Det lignede udtørrede floder.

Bølgerne slog hårdt mod stranden, og hver dag vejrede det røde flag på den lille strand. Hele tiden kunne man høre bølgerne brage mod kysten, men det skærmede mod trafikstøjen. På Playa Jardín var det gule flag dog hejst, og det betyder at man kan bade, hvis man passer godt på. Det var især surferne som benyttede sig af denne mulighed. Den sidste dag vi var på øen, var bølgerne højere end sædvanlig og slog langt op på stranden. Dele af stranden blev afspærret fordi det var for farligt at komme tæt på de lumske bølger, som kom i stimer af 3-4 stykker og nogle gange kom meget langt op. Da vi gik hjem langs vandet, så vi overalt folk som bare stod og så på havets brusen. Det var nu tydeligt hvorfor store dele af kysten havde en meget kraftig kystsikring. Undervejs ind mod byen så vi flere afspærringer, lavet af politiet. I byens havn var en sikkerhedsmand og en politimand i gang med at afspærre de gader som lå helt nede mod havnen fordi vandet simpelthen skyllede op i dem. Det var en underlig fornemmelse at gå denne tur, fordi der var så mange bare stod og stirrede på vandet.

Jardin Botanico/Botanisk Have

I den botaniske have findes over 4000 eksotiske planter og blomster. Det var slet ikke meningen at her skulle være en botanisk have. Kong Carlos III ville hente planter fra Amerika og Asien til de kongelige haver i Spanien. Planterne kunne dog ikke tåle den store klimatiske
omvæltning, så der kongen oprettede dette afklimatiseringssted for planterne. Dette projekt blev dog en fiasko og planterne er her derfor stadig. Efter at have ligget i ruiner i mange år, blev stedet renoveret og åbnede som botanisk have. I haven findes bl.a. et stort og over 200 år gammelt gummitræ med et spændende fletværk.

Paradisfugl

Denne blomst kan betegnes som Tenerifes nationalblomst. Blomsten ligner en fugl, og kan købes hos de mange blomsterdamer på gaderne.

Tur til Ananga-halvøen

Vi lejede en lille bil (Opel Corsa) i 2 dage. Der findes utrolig mange biludlejningsfirmaer på øen og det er den samme slags biler de udlejer.

Den første dag kørte vi en tur i den østlige del af øen (se kortet nederst på denne side).

Vi kom hurtigt ud på landet, hvor vi kørte forbi bananmarker og små landhuse. Vi kørte lang med kysten et stykke tid og nød udsigten. Derefter gik vejen ind i landet og vi kørte op i bjergene. De blev hastigt køligere, for her var der skyer for solen. I dette område oplevede var det for eneste gang overskyet på ferien. Det var underligt at se hvordan der hele tiden blev dannet skyer og de kom ud af
intet. Vi kørte gennem Mercedesskoven, som er en eventyragtig skov laurbærtræer, bregner og cedertræer som groede som en tæt tunnel rundt om vejen. Vejen snoede sig af sted med mange sving, og med fantastiske udsigter, hvor vi kunne se La Laguna, Teide selvfølgelig og endnu længere i klart vejr.

Vejen snoede sig i en uendelighed og gang på gang var udsigten fantastisk og gang på gang var der meget langt ned, og nogle gange endda på begge sider af vejen.

 

Taganana

Da vi havde kørt tværs hen over bjergryggen kørte
vi igen ud mod kysten. Vi kom til Taganana, som er en malerisk by, der ligger stejlt på klipperne højt over den stejle kyst.

Længere ude gik vejen langs et fantastisk  kystlandskab med store klippeformationer i vandet og bjerge som forsvandt ned i det sprøjtende hav. Bølgerne slår som mange andre steder på øen så hårdt mod kysten, at vandsprøjt sprøjter langt væk.

Herfra kørte vi tværs over halvøen mod San Andres, og derpå sydpå mod Santa Cruz. På grund af mangelfuld skiltning havde vi ret svært ved at finde igennem byen, og ud på rette vej. Planen var at køre over La Esperanza mod Puerto de la Cruz, men grundet flere forskellige forhold valgte vi til sidst at køre på vejen som gik midt på øen mod Teide, og så dreje fra mod Puerto de la Cruz. Det blev en længere tur, men det var utrolig flot at køre gennem  Esparanzaskoven oppe i de kølige og meget friske luftlag. Turen tilbage mod Puerto de la Cruz føltes lidt lang, for vi kunne se byen næsten hele tiden, men fordi vejen var så snoet, tog det meget lang tid at køre derned.

Tur til Teno-halvøen

Anden dag vi havde bilen kørte vi mod vest. Også denne gang startede vi med at køre langs vandet på motorvejen. Her var terrænet fladt, men blot få meter længere inde i landet begyndte bjergene.

Garachico

Efter at have kørt langs vandet et stykke tid drejede vi fra motorvejen. Vi kom forbi en lille havneby, Garachico, som så meget hyggelig ud, som den lå der på bjergsiden lige ned mod vandet. Vi besluttede derfor at holde pause og besøge byen. Det viste sig at være en god ide for byen var utrolig hyggelig. Jeg synes at den mindede lidt om de latinamerikanske kolonibyer, med dens farvestrålende simple huse og katedralen og rådhuset i tydelig kolonistil. Faktisk var byen den som gjorde kraftigst modstand mod spanierne.

Byen har været næsten udryddet adskillige gange af vulkanudbrud og mudderskred. Hver gang er den dog blevet genopbygget af de stædige indbyggere. Byen har et hyggelig torv, hvor kirken Santa Ana dominerer. Her drak vi en kop kaffe under de skyggefulde træer i selskab med ældre dominospillende mænd.

Vi kørte videre langs vandet, gennem byen Buenavista mod Punta de Teno, punktet yderst mod vest. Så langt kom vi dog ikke, for vejen var spærret p  ga. fare for stenskred. Eftersom de havde gjort sig den umage, at lave store skilte på fire forskellige sprog, valgte vi at vende om, selvom mange kørte videre. Vi kørte derfor mod syd fra Buenavista.

Vi kørte tværs over halvøen mod landsbyen Masca. Her kom vi igennem et fantastisk landskab, og vi sneglede os af sted i andet gear i de mange sving, som ofte var næsten 180 grader. Vi kom forbi små landsbyer, hvor de dyrkede jorden på de stejle skrænter ved at lave tusindvis af terrasser. Frokosten blev indtaget i en grøftekant med udsigt til de vilde bjerge. De ubestridte højdepunkt for Mads ved frokosten var nok de appelsiner han plukkede fra et træ i vejkanten. De var søde, saftige og varme af solen.

Masca

I Masca kørte vi igen højt oppe på bjergkammen og havde en utrolig udsigt til begge sider. Det var helt fantastisk at se vejen sno sig ud og ind gennem landskabet, og det lidt som at se den kinesiske mur, fordi vejen var kanten med gule firkantede sten med jævne mellemrum. Ved Santiago del Teide drejede vi igen ind i landet. Her kørte vi igen gennem små landsbyer med ufattelig stejle gader. Vi drak kaffe i en landsby med de lokale på en meget lokal café, byens gader var så stejle, at jeg overhovedet ikke var glad da Mads absolut skulle køre ned af en sådan. Det var som om man kiggede lodret ned.

Ved Icod de los vinos kørte vi igen på motorvejen ved kysten og fortsatte af den tilbage til Puerto de la Cruz.

Vulkanen Teide

Pico de Teide er 3718 m. Det er Spaniens højeste bjerg, med et krater på 80m. Det er også verdens tredjestørste vulkan. Ved siden af Teide ligger Pico Viejo (3134 m).

Vi tog den offentlige bus til vulkanen Teide. Der er kun en bus fra Puerto de la Cruz til Teide om dagen. Vi ankom i god tid til busstationen, men der var allerede en stor kø af turister som skulle med bussen. De fleste af dem var tyske pensionister, så vi var i godt selskab.
Bussen gav sig af sted mod Teide. Først kørte vi igennem byen La Oratava som ligger ovenfor Puerto de la Cruz. Herefter kørte vi ud på landet, og vi så hvor de lokale boede i små huse med haver med appelsintræer og visne vinranker.
Vejen siksakkede sig opad, og vi kom snart ind i en grøn granskov. Her var ganske smukt, men desværre havde jeg lidt svært ved at nyde det efter et stykke tid, for jeg blev køresyg. Bussen kørte hele tiden ind i nye sving og ofte foregik det med et dyt for at advare modkørende. Til sidst havde jeg det så dårligt at jeg måtte op foran i bussen og sidde i midtergangen. Her fik jeg det meget bedre, for vinduet stod åbent og jeg fik den friske luft jeg manglede. Desuden var det meget bedre at jeg kunne se ud af forruden og køresygen forsvandt. Kort tid før vulkanen var der 5 minutters pause. Her kom vi ud i den meget friske bjergluft, og her kunne vi virkelig nyde synet af Teide som var ret tæt på. Da bussen igen kørte videre var der meget mere snak i bussen igen, så jeg var nok ikke den eneste der havde haft det dårligt.

Vi steg af bussen ved Teides fod. Herfra tog vi kabelbanen fra udgangspunktet på 2356 m op til endestationen La Rambleta i 2555 m højde. Man kommer altså ikke helt op til Teides top, den er nemlig spærret for offentlig adgang. Herfra havde vi en fin udsigt. Man kunne gå af en fin sti et stykke rundt om vulkanen. Vi kunne se toppene af øerne La Gomera og El Hierro. Vi kunne også se en anden vulkan, nemlig Pico Viejo. Desuden kunne vi se havet og store marker overdækket af hvid plastic.

Krateret Las Cañadas

Det mest imponerende syn var dog vulkankrateret Las Cañadas. Vulkanen Teide ligger midt i dette langt større vulkankrater Las Cañadas. Hele Las Cañadas har en diameter på 17 km og en omkreds på ca. 75 km. Man mener at her engang lå en kæmpe vulkan som var 5 km høj. Efterhånden som den havde sprøjtet alt sin lava og sten ud, blev den så hul at den til sidst brasede sammen. Ved dette blev der presset to nye vulkaner op, Teide og Pico Viejo. Der findes også andre forklaringer og ingen ved helt præcis hvordan det det store krater er opstået. Det var faktisk ikke helt til at tro at det vi stod og så ned i, og hvor bussen havde kørt var et kæmpestort krater.

Krateret er en lavaørken med underlige
lavaformationer, hvor lava fra vulkanerne har løbet. De gamle lavastrømme kan stadig ses på Teides sider, og i Las Cañadas ses strømmene også tydeligt. Nogle steder er overgangen fra lava til jord, som tegnet med en lineal.

Vel nede fra vulkanen igen, gik vi en tur i lavaørkenen. Vi besluttede af gå gennem lavaen til det sted hvor bussen skulle starte fra. Det blev en spændende og imponerende tur, men også hårdere end vi havde forventet. Først gik vi igennem et fladt område uden ret meget lava, hvor der voksede tørre små buske. Her spiste vi vores frokost.

Senere kom vi til forskellige lavaformationer. Terrænet var ret knoldet og vi klatrede rundt i små ru lavabakker. Vi kunne se at der var forskellige typer lava. Nogle lavasten var meget porøse og vejede meget lidt. Andre var lagdelte med lag der skinnede i solen. Andet lava var meget ru og skarpt og hårdt at gå på. Til sidst var jeg ret træt af at gå på lavaen. Heldigvis kom vi til det sted hvor strømmen var stoppet.
Pludselig stod vi ved en kant, hvor det gik 2-3 meter lodret ned fra lavaen til den sandede jord. Det var underligt at det bare stoppede sådan. Herfra var der en nem gåtur hen til bussen.

Da vi skulle tilbage med bussen, havde chaufføren været så flink at reservere forsædet til os. Derfor blev jeg ikke køresyg, og vi kunne nyde udsigten hele vejen ned. Vi kunne også more os over hvordan chaufføren dyttede til alt og alle da vi nærmede os Puerto de la Cruz. På et tidspunkt samlede han også en op han åbenbart kendte og denne lånte hans avis, som han læste i til han skulle af igen. Senere så chaufføren en han kendte på gaden og han smed avisen ud til ham i farten.

Hjemturen

Vi fløj til Tenerife med MyTravel. Turen derned gik godt, selvom det ikke var så rart at sidde 5 timer i de meget trange charter-flysæder.

Vi skulle flyve til Danmark igen søndag eftermiddag. Flyet afgik med 15 minutters forsinkelse, men ellers planmæssigt.

Da vi havde fløjet længe og snart kunne begynde at se Danmark, lød der pludseligt nogle underlige lyde fra den ene side af flyet. Dong dong dong sagde det, meget regelmæssigt. Skiltet med sikkerhedsselen blev tændt og filmen vi var ved at stoppede. Flyet gik også ned i højde og vi sad alle og undrede os over hvad der skete. Der kom ingen beskeder over højttalerne og nogle begyndte at blive godt nervøse.

Endelig sagde kaptajnen i højttaleren at flyets ene motor havde tabt olietrykket pga. problemer med hydraulikken og derfor virkede motoren ikke længere. Vi fløj derfor kun med en motor. Vi var nødt til at lave en sikkerhedslanding i Hamburg, i følge sikkerhedsforskrifterne. Det tog meget lang tid at lande, for flyet fløj meget langsom hele vejen ned, for ikke at have for meget fart på ved landingen. Selve landingen gik godt, selvom det var lidt underligt at der holdt en masse udrykningskøretøjer med blå blink på landingsbanen.

Efter noget tid kunne vi komme ud af flyet og vi skulle vente på et nyt fly, som de skulle flyve ned fra Sverige. Derfor sad vi flere timer i en mennesketom lufthavn i Hamburg. Vi kunne næsten intet købe, for alt var lukket, de havde normalt ingen flyvninger om aftenen. Vi var alle sultne, men det eneste flyselskabet kunne skaffe til så mange mennesker var tørre kiks, chokolade, peanuts, og lignende i små flypakker.

Endelig kom det nye fly dog, og vi kunne komme hjem. Vi landede i København ved midnat, 5 timer forsinket.

Mad

På Tenerife fik vi rigtig god mad. Vi prøvede forskellige restauranter hver aften. Vi forsøgte at undgå de meget turistede steder i byen.

Den ret vi bedst kunne lide var Conejo al Salmorejo. Det er kanin i en dejlig marinade med hvidløg. Vi fik denne ret flere gange og en gang fik Mads faktisk serveret en hel kanin. Alle gange var kødet fantastisk mørt og lækkert. Hertil fik vi ofte Papas Canarias, kanariske kartofler, som var kogt i meget saltet vand. De var rynkede og dækket af krystalliseret salt.

Vi fik også møre kalvekødssteaks, tapas, pizza, suppe og kylling. På havnen spiste vi grillede muslinger med hvidløgssauce.

Til frokost spiste vi hver dag sandwiches som vi selv lavede. Vi købte brød, ost, grøntsager og skinke og lavede derefter sandwiches som vi spiste ude i naturen. På Tenerife kunne man overalt købe lækkert pålæg i delikatesserne, hvor de havde en utal af forskellige skinker.

 

Skriv et svar