Seneste rejse (juli 2013)

Gur Emir - Timurs mausoleum

Gur Emir – Timurs mausoleum

Usbekistan – juli 2013

To ugers rundrejse på silkevejen i Usbekistan var hvad sommerferien stod på i år. turen bød på utrolig mange gode oplevelser og et meget varieret program.

Vi boede hos en familie i bjergene og oplevede landbefolkningens traditionelle liv med geder, får, køer, høns og æsler. I ørkenen sov vi på traditionelle måtter i en yurt (telt af filt) og red på kamel i det tørre landskab. Byerne Samarkand og Bukhara på Silkevejen bød på fantastisk arkitektur og farvestrålende fliseudsmykninger. Vi sluttede med en to dages vandretur i Tian-Sian bjergene øst for hovedstanden, hvor vi sov under åben himmel, mens de stejle bjerge rejste sig over os og fuldmånen oplyste hele dalen.

Alt dette kombineret med en befolkning, som var utrolig venlig, imødekommende og hjælpsom gjorde at vi havde en fantastisk rejse til et land vi ikke kendte meget til.

Skriv et svar