Rom

Jeg har været i Rom to gange. Første gang i 1997 med gymnasiet, men herfra har jeg desværre ingen billeder indscannet. Vi kørte dertil i bus, det tog næsten et døgn, og det det er den længste tur jeg nogensinde har foretaget med bus.

Anden gang jeg besøgte Rom var i forbindelse med turen rundt i Syditalien i 2005. Vi fløj til Rom, og herfra tog vi direkte til Napoli.
Efter en dejlig rejse rundt i Syditalien tog vi nattoget fra Bari til Rom og ankom lidt trætte om morgenen til Rom. Vi skyndte os at deponere rygsækkene og gjorde som mange italienere gør hver morgen; drak kaffe og spiste croissanter stående ved en disk i en lille cafe. Efter den lange togtur var dog ikke helt så velfriserede og velklædte som italienerne.

Vi havde en halv dag i byen, hvor vi bare dasede rundt. Vi så ikke så mange seværdigheder, da vi efterhånden var ret trætte efter at have rejst rundt i 14 dage og fået så mange indtryk og oplevelser.

 

 

 

Skriv et svar