Portugal

Jeg var i juli 2002 på interrail-tur med min veninde Stine i en hel måned. Turen gik gennem Amsterdam, Bordeaux, Portugal, Barcelona og Paris.

Oversigt over turen i Europa og rundt i Portugal

Porto

I Bordeaux tog vi om aftenen endnu et nattog og vi ankom til Porto næste morgen. Byen er mest kendt for portvin, som der laves meget af i området, og som lagres i Porto. Byen er utrolig hyggelig med stejle smalle gader, og skønne udsigter over byens tage, og portvinshusene langs floden. På den anden side af floden, i Vila Nova de Gaia, har alle portvinsproducenterne deres portvin opmagasineret før den eksporteres. Lagrene ligger side om side på bakken og mange har store skilte, som kan ses på lang afstand.
Vi besøgte vinstedet Ofley, som havde rundture. Her hørte vi om portvinsproduktion, så deres lagre og smagte på de færdige produkter. Til sidste var der selvfølgelig mulighed for at købe portvine.
I Vila Nova de Gaia ligger også et gammelt kloster, Monsterio da Serra do Pilar. Selvom klosteret tilhører militæret er det muligt at komme ind.

Vi boede på et lille pensionat Pensão Residencial D. FILIPE I,og brugte meget af tiden på at gå rundt i gaderne og beundre de flotte gamle huse. Porto er kendt for de flotte blå kakler, azulejos, som pynter mange af husenes facader.

 

Coimbra

Efter et par dage i Porto tog vi sydpå til byen Coimbra. Herfra tog vi til Conimbraga, hvor vi så de romerske ruiner med fine mosaikker og romerske bade.

Vi tog også til Mata Nacional do Buçaco, som er en lille nationalpark syd for Coimbra. Parken blev lavet og brugt af munke, og den indeholder et besynderligt slot, som blev bygget til de kongelige som sommerslot. Slottet består af lutter udsmykninger og spir, og ser utrolig rodet og overpyntet ud. I parken var der også et udsigtspunkt, som i guidebogen var beskrevet som Portugals smukkeste udsigt. Den udsigt måtte vi se og vi blev nødt til at gå de seks kilometer derop. Der var da også smukt da vi endelig kom derop. Vi valgte dog at få et lift ned igen.
Byen Luso, som parken lå i, var kendt for sit kildevand, som de solgte på flasker i hele landet. Man kunne dog også tanke det gratis fra haner på byens torv. Portugiserne er generelt glade for kildevand, og flere steder så vi haner langs vejen, hvor de lokale kom slæbende med store dunke for at tappe det.

En af de seværdigheder vi så i Coimbra var det gamle universitet. Det lå på en høj midt i byen. Ud over en flot udsigt var bygningerne også flotte.
Byens katedralvar ikke særlig imponerende. Facaden var eroderet af vind og vejr og selve kirken var en underlig kompakt en. Da vi skulle hvile vores trætte ben satte vi os ned i den botaniske have og nød stilheden.

Vi boede igen på en pension, da de var billige. Denne hed Pensão Lorvanense og vi fik et lille værelse med køjeseng.

 

Fatima

En ret forfærdelig by, som forlod igen, allerede efter én dag. Byen var før 1917 kun en lille landsby, men efter at Jomfru Maria angiveligt viste sig for tre børn på stedet har alt ændret sig. Byen invaderes årligt af 4 millioner pilgrimme, og det virker som om hele byen lever da også af dette, enten ved at udleje værelser eller ved at sælge helt ufattelige mængder af vokslys og grimme religiøse figurer.
Byen har en stor kirke med en plads, hvorpå der to gange om året forsamles 100.000 mennesker til messe. På denne plads så vi flere mennesker komme kravlende på deres knæ hele den lange vej op til kirken. Alt i alt var det hele bare alt for meget.

Vi fik hurtigt nok af den kommercielle religiøsitet, og ville ud til nogle store drypstenshuler i nærheden. Der gik dog ikke offentlig transport, så gik ud til en mindre grotte i nærheden. Grutas da Moeda var mere imponerende og flot end alt det tingeltangel vi havde set i Fatima.

I byen overnattede vi på Residencial Rosa. Hotellet var fint og det bedste på hele turen. Morgenmaden var dog ikke fantastisk. Da vi mødte op kl. 9.20 var vi de første og fik bare et par kedelige boller med smør og marmelade og en kop kaffe.

 

Lissabon

Portugals hovedstad er beliggende på syv forskellige høje, så der er masser af stejle gader i hele byen. Det gjorde dog ikke så meget for de hyggelige sporvogne kørte alle steder, og mange gange var det som at køre i rutschebanen, når de kørte op og ned af de stejleste og smalleste gader.
På den højeste bakke ligger Lissabons borg, São Jorge, som så ud præcis som man forestiller sig en gammel borg, med tårne, tårnmure, skydehuller og det hele. Da vi besøgte borgen var der ølfestival inde i borgen, og det var enormt hyggeligt at sidde derinde og drikke øl og spise grillspyd.

I bydelen Belém, ude ved vandet lå der også et gammelt fort; Torre de Belém, som mere lignede et lille dukkehus. Tæt ved lå et monument; Padrão dos Descobrimentos, bygget til minde om Henrik Søfareren, som var den opdagelsesrejsende der erobrede mange af Portugals kolonier. Også et gammelt kloster; Mosteiro dos Jerónimos, som nu er Marinemuseum var imponerende.

Tæt ved Lissabon ligger byen Sintra, som har nogle fantastiske slotte og en imponerende borg. Borgen Castelo dos Mouros, blev bygget af maurerne og ligger i bjergene 3 km over byen, og har en fantastisk beliggenhed med en flot udsigt. Selve borgen er også imponerende, selvom det kun er murene der er tilbage.
På en anden bakketop, ligger paladset; Palácio Nacional da Pena, som er det mest underlige bygningskonstruktion jeg nogensinde har set. Paladset er bygget i flere forskellige stilarter, og har så mange tårne, spir, tilbygninger og forskellige farver, at det mest af alt ligner noget fra Disneyland. Paladset har været brugt af den royale familie indtil 1910 og interiøret er bevaret som det stod dengang, overdådigt og i mange forskellige stilarter.

Vi satte vores telt op på Lisboa Camping lidt udenfor byen. Vi fandt et sted under eukalyptustræerne, hvor teltet hvilede på de bløde blade, hvis duft mindede mig om Australien. Om natten sov vi godt og den eneste lyd var en susen fra træerne og motorvejen i det fjerne. Campingpladsen havde også en fin swimmingpool og andre gode faciliteter.

Mine forældre og lillesøster var tilfældigvis på ferie i Portugal på samme tidspunkt som vi var der, og vi mødtes med dem i en lille by mellem Coimbra og Lissabon; Santarém. Der skete absolut intet i byen og næsten alle restauranterne var lukkede, som det er vane i Portugal om søndagen. Vi fandt dog en som var åben, og på typisk portugisisk vis serverede de nogle enorme portioner mad.

Lagos

Da vi sad i toget til Lagos på Lissabon Banegård gik det op for os at vi skulle have pladsbilletter. Med kun et par minutter til afgang gik vi ud igen og en togmand så heldigvis vores nød og slæbte os med gennem banegården og skubbede os ind foran i en kø. Da vi løb tilbage til toget, holdt det og ventede kun på os.
I toget havde vi fået pladsbilletter i ikke-ryger afdelingen. Vi kom dog til at sidde bag tre meget snakkesaglige portugisere som røg joints hele vejen. Så var stilen ligesom slået fast og vi fik en fornemmelse af at vi var på vej til et sted hvor storbyens unge tog hen for at slå sig løs.
Lagos er en turistby på Algarvekysten med flotte strande, store hoteller og diskoteker. En nat efter vi havde været på diskotek, kom vi forbi en pølsevogn, som solgte de underligste hotdogs jeg nogensinde har fået: En flute med en pølse, rå løg, revne gulerødder, majs, ketchup, sennep og kartoffelchips! Vi spiste dem, og sikkert pga. det sene tidspunkt blev vi også enige om at de da smagte meget godt.

For at komme lidt væk fra det hele var vi på en tur med et sejlskib til nogle grotter, som vi dog desværre ikke kunne sejle ind i fordi det gyngede for meget. I stedet fik vi en svømmetur i det iskolde Atlanterhav.

I Lagos sov vi telt på Parque de Campismo da Trindade. Pladsen var lidt underlig og lidt hippieagtig. Der var mange ombyggede biler og mange mennesker der lignede at de havde boet der meget længe.

 

Tavira

Efter to dage i Lagos´ masseturisme tog vi  til  den lille by, Tavira længere mod øst på Algarvekysten.
På vej hertil med toget så vi hvordan de inddampede salt i store bassiner ved vandkanten.

Vi boede på Tavira Camping på øen Ilha de Tavira ud for byen. Øen er 11 km lang og 1 km bred, og består af sand, fyrretræer, campingpladsen, 5 restauranter og 10 sommerhuse. Der må ikke bygges flere huse da øen er en del af et fredet naturområde.
Øen var derfor utrolig afslappet, selvom  den dagligt blev invaderet af turister fra fastlandet. De fleste af disse tog dog tilbage om aftenen og så var der stille og roligt igen.

Mellem øen og fastlandet sejlede vi med en meget lille færge. Turen tog ikke mange minutter og var nok også den billigste færgetur jeg nogensinde har været på.

 

Evora

Rundt om i Portugal havde vi mødt rigtig mange venlige og hjælpsomme portugisere. Men i Evora mødte vi adskillige mennesker som bestemt ikke kunne sættes i denne kategori.
På stationen var adskillige uvenlige ansatte med et utroligt lavt informationsniveau der sendte os fra en kø til en anden uden på nogen måde at hjælpe os.

Heldigvis mødte vi en utrolig sød guide. Vi havde booket en tur til seværdighederne i Evoras omegn.
På turen så vi forskellige stendysser, bl.a. Anta Grande do Zambujeiro, som er kæmpestor, faktisk den største i Europa. Stenene som kammeret er opbygget af var over 6 m høje.

Vi så også nogle små stendysser, bl.a. en (Anta Capela de Säo Brissos) som var blevet lavet om til et kapel i et forsøg på at få portugiserne til at glemme gamle hedenske skikke med at besøge dysserne.

Cromeleque dos Almendres er gruppe med 95 monolitter; bautasten sat i forskellige cirkler på en bakke. Det var meget imponerende, men der var ikke nær så mange som dem jeg har set i Frankrig.

På turen så vi også mange korktræer. Det var nemt at se hvor de havde fjernet korken og de nøgne træer stod tilbage. Portugal er verdens største producent af kork og 8% af landets areal er dækket af korktræer.

Byens største seværdighed er nok resterne af et romersk tempel, som er fra det 2. århundrede og er det bedst bevarede romerske monument i Portugal. Templet ligger på en plads midt i byen og det var ret underligt at se det der i Portugal, for vi følte sig som om vi var i Grækenland.

Byen har også en utrolig velbevaret bymur som omringer hele byen. Dele af muren er fra 14. hundredtallet og muren har stadig de gamle tårne og porte.
Endvidere havde byen en gammel akvædukt fra romertiden.
Akvædukten starter flere kilometer udenfor byen, og den bragte vand ind til byen fra de lavere beliggende områder. Nogle steder kan man se butikker og huse bygget ind i de flotte buer på akvædukten.
Byens underligste seværdighed var nok Capela dos Ossos, et kapel lavet 50.000 skeletter, som blev til overs ved nedlæggelsen af en kirkegård! Et utroligt makabert rum at være inde i, hvor knoglerne er sidder tæt overalt i sirlige mønstre, så man slet ikke kan se væggene. Kapellet ligger i kirken Ingreja de São Francisco.

I Evora boede vi på Parque de Campismo de Évora. På campingpladsen var der ikke mange andre telte. Serviceniveauet var ikke højt. Der lå en restaurant på pladsen og da vi en aften efter en hel dags sightseeing spurgte hvornår de åbnede, fik vi at vide at det ville de gøre om en time, dvs. kl. 20. Vi var ret sultne, men vi ventede på at portugisernes tidspunkt for aftensmåltider skulle indfinde sig. Kl. 20.10 fandt vi ud efter at have spurgt et par gange, at restauranten slet ikke åbnede fordi kokken var syg.
Ved siden af campingpladsen var der et åbent græsareal. Her lå en del byggeaffald og en større gruppe romaer havde slået lejr her og boede i skurvogne, telte og lastbiler. De var kommet for at plukke vindruer og andet frugt.

 

Elvas

Byen husker vi nok især for varmen, for temperaturen kom op på 39 grader mens vi var der, og det eneste vi kunne foretage os,  var at sidde i skyggen, og holde siesta med de lokale.

Den lille by med 18.000 indbyggere ligger på grænsen til Spanien, og har derfor en enorm og imponerende bymur fra det 17. århundrede som omringer hele byen. Muren er indtakt og har stadig de gamle porte og tårne.

Desuden ligger der et fæstningsanlæg (Castelo) nord for centrum. Her er der skydehuller, mure og tårne som hører sig til i en rigtig borg. Fæstningens beliggenhed giver en utrolig flot udsigt over det omkringliggende landskab.

Ligesom Evora har Elvas også en lang akvædukt, hvis mure med buegange starter 7 km vest for byen og ender ved en fontæne i centrum. Konstruktionen tog 100 år at fuldføre og er stadig et særdeles imponerende bygningsværk.

Campingpladsen vi boede på hed Senhor jesus da piedade parque de campismo, og var en lille plads med kun fem andre telte. Faciliteterne var fine og personalet var hjælpsomme og venlige og hjalp os med at undersøge togafgangene videre til Barcelona.

Fra Elvas tog vi toget et stop og så var vi i Spanien. Her skiftede vi tog og brugte hele dagen på togturen til Barcelona.

Facts om turen:

Turen varede 30 dage, og kostede alt incl. (billet, overnatning, mad, entreer m.m.) 10.000 kr.

 

Jeg var i juli 2002 på interrail-tur med min veninde Stine i en hel måned. Turen gik gennem Amsterdam, Bordeaux, Portugal, Barcelona og Paris.

Oversigt over turen i Europa og rundt i Portugal

Porto

I Bordeaux tog vi om aftenen endnu et nattog og vi ankom til Porto næste morgen. Byen Portvinshusene i Porto, på den anden side
                        af floden er mest kendt for portvin, som der laves meget af i området, og som lagres i Porto. Byen er utrolig hyggelig med stejle smalle gader, og skønne udsigter over  byens tage, og portvinshusene langs floden. På den anden side af floden, i Vila Nova de Gaia, har alle portvinsproducenterne deres portvin opmagasineret før den eksporteres. Lagrene ligger side om side på bakken og mange har store skilte, som kan ses på lang afstand.
Vi besøgte vinstedet Ofley, som havde rundture. Her  hørte vi om portvinsproduktion, så deres lagre og smagte på de færdige produkter. Til sidste var der selvfølgelig mulighed for at købe portvine.
I Vila Nova de Gaia ligger også et gammelt kloster, Monsterio da Serra do Pilar. Selvom klosteret tilhører militæret er det muligt at komme ind.

Vi boede på et lille pensionat Pensão Residencial D. Udsigt over PortoHuse
                        dekorede med de flotte blå og hvide azulejos
                        (kakler), som ses mange steder i PortugalFILIPE I,og brugte meget af tiden på at gå rundt i gaderne og beundre de flotte gamle huse. Porto er kendt for de flotte blå kakler, azulejos, som pynter mange af husenes facader.

 

Coimbra

Romerske bade i ConimbrigaEfter et par dage i Porto tog vi sydpå til byen Coimbra. Herfra tog vi til Conimbraga, hvor vi så de romerske ruiner med fine mosaikker og romerske bade.

Vi  tog også til Mata Nacional do Buçaco, som er en lille nationalpark syd for Coimbra. Parken blev lavet og brugt af munke, og den indeholder et besynderligt slot, som blev bygget til de kongelige som sommerslot. Slottet består af lutter udsmykninger og spir, og ser utrolig rodet og overpyntet ud. I parken var der også et udsigtspunkt, som i guidebogen var beskrevet som Portugals Parken; Mata Nacional do Buçaco, med nogle
                        af de flotte stier og trapperSlottet i parken, Mata Nacional do Buçaco smukkeste udsigt. Den udsigt måtte vi se og vi blev nødt til at gå de seks kilometer derop. Der var da også smukt da vi endelig kom derop. Vi valgte dog at få et lift ned igen.
Byen Luso, som parken lå i, var kendt for sit kildevand, som de solgte på flasker i hele landet. Man kunne dog også tanke det gratis fra haner på byens torv. Portugiserne er generelt glade for kildevand, og flere steder så vi haner langs vejen, hvor de lokale kom slæbende med store dunke for at tappe det.

En af de seværdigheder vi så i Coimbra var det gamle universitet. Det lå på en Gader
                        så stejle i Coimbra, at de bestod af trapper,
                        her sa folk ofte og grillede om aftenenhøj midt i byen. Ud over en flot udsigt var bygningerne også flotte.
byens katedral var ikke særlig flot. Facaden var eroderet af vind og vejr og selve kirken var en underlig kompakt en.
Da vi skulle hvile vores trætte ben satte vi os ned i den botaniske have og nød stilheden.

Vi boede igen på en pension, da de var billige. Denne hed Pensão Lorvanense og vi fik et lille værelse med køjeseng.

 

Fatima

Den
                        store plads i Fatima, hvorpå der to gange om
                        året befinder sig 100.000 menneskerNogle
                        af alle de ting man kunne købe, bemærk
                        voksbenene!En ret forfærdelig by, som forlod igen, allerede efter én dag. Byen var før 1917 kun en lille landsby, men efter at Jomfru Maria angiveligt  viste sig for tre børn  på stedet har alt ændret sig. Byen invaderes årligt af 4  millioner pilgrimme, og det virker som om hele byen lever da også af dette, enten ved at udleje værelser eller ved at sælge helt ufattelige mængder af vokslys og grimme religiøse figurer.
Byen har en stor kirke med en plads, hvorpå der to gange om  året forsamles 100.000 mennesker til messe. På denne plads så vi flere mennesker komme kravlende på deres knæ hele den lange vej op til kirken. Alt i alt var det hele bare alt for meget.

Vi fik hurtigt nok af den kommercielle religiøsitet, og ville ud til nogle store Grutas do Moedas; en lille grotte udenfor
                        Fatimadrypstenshuler i nærheden. Der gik dog ikke offentlig transport, så gik ud til en mindre grotte i nærheden. Grutas da Moeda var mere imponerende og flot end alt det tingeltangel vi havde set i Fatima.

I byen overnattede vi på Residencial Rosa. Hotellet var fint og det bedste på hele turen. Morgenmaden var dog ikke fantastisk. Da vi mødte op kl. 9.20 var vi de første og fik bare et par kedelige boller med smør og marmelade og en kop kaffe.

 

Lissabon

Torre
                        de BelemPortugals hovedstad er beliggende på syv forskellige høje, så der er masser af stejle gader i hele byen. Det gjorde dog ikke så meget for de hyggelige sporvogne kørte alle steder, og mange gange var det som at køre i rutschebanen, når de kørte op og ned af de stejleste og Borgen, Sao jorge, på bakken højt oppe over
                        Lissabon smalleste gader.
På den højeste bakke ligger Lissabons borg, São Jorge, som så ud præcis som man forestiller sig en gammel borg, med tårne, tårnmure, skydehuller og det hele. Da vi besøgte borgen var der ølfestival inde i borgen, og det var enormt hyggeligt at sidde derinde og drikke øl og Sporvogne i Lissabons stejle og smalle
                        gader spise grillspyd.

I bydelen Belém, ude ved vandet lå der også et gammelt fort; Torre de Belém, som mere lignede et lille dukkehus. Tæt ved lå et monument; Padrão dos Descobrimentos, bygget til minde om Henrik Søfareren, som var den opdagelsesrejsende der erobrede mange af Portugals kolonier. Også et gammelt kloster; Mosteiro dos Jerónimos, som nu er Marinemuseum var imponerende.

Borgen; Castelo dos MourosTæt ved Lissabon ligger byen Sintra, som har nogle fantastiske slotte og en imponerende borg. Borgen Castelo dos Mouros, blev bygget af maurerne og ligger i bjergene 3 km over byen, og har en fantastisk beliggenhed med en flot udsigt. Selve borgen er også imponerende, Palácio Nacional da Pena selvom det kun er murene der er tilbage.
På en anden bakketop, ligger paladset; Palácio Nacional da Pena, som er det mest underlige bygningskonstruktion jeg nogensinde har set. Paladset er bygget i flere forskellige stilarter, og har så mange tårne, spir, tilbygninger og forskellige farver, at det mest af alt ligner noget fra Disneyland. Paladset har været brugt af den royale familie indtil 1910 og interiøret er bevaret som det stod dengang, overdådigt og i mange forskellige stilarter.

Lokaltog i det nordlige Portugal, disse
                        kørte vi meget medVi satte vores telt op på Lisboa Camping lidt udenfor byen. Vi fandt et sted under eukalyptustræerne, hvor teltet hvilede på de bløde blade, hvis duft mindede  mig om Australien. Om natten sov vi godt og den eneste lyd var en susen fra træerne og motorvejen i det fjerne. Campingpladsen havde også en fin swimmingpool og andre gode faciliteter.

Mine forældre og lillesøster var tilfældigvis på ferie i Portugal på samme tidspunkt som vi var der, og vi mødtes med dem i en lille by mellem Coimbra og Udsigten fra borgen i Santarém Lissabon; Santarém. Der skete absolut intet i byen og næsten alle restauranterne var lukkede, som det er vane i Portugal om søndagen. Vi fandt dog en som var åben, og på typisk portugisisk vis serverede de nogle enorme portioner mad. 

Lagos

En af
                        strandene i LagosPå
                        sejltur til nogle grotter udenfor Lagos med et
                        sejlskibDa vi sad i toget til Lagos på Lissabon Banegård gik det op for os at vi skulle have pladsbilletter. Med kun et par minutter til afgang gik vi ud igen og en togmand så heldigvis vores nød og slæbte os med gennem banegården og skubbede os ind foran i en kø. Da vi løb tilbage til toget, holdt det og ventede kun på os.
I toget havde vi fået pladsbilletter i ikke-ryger afdelingen. Vi kom dog til at sidde bag tre meget snakkesaglige portugisere som røg joints hele vejen. Så var stilen ligesom slået fast og vi fik en fornemmelse af at vi var på vej til et sted hvor storbyens unge tog hen for at slå sig løs.
Lagos er en turistby på Algarvekysten med flotte strande, store hoteller og diskoteker. En nat efter vi havde været på diskotek, kom vi forbi en pølsevogn, som solgte de underligste hotdogs jeg nogensinde har fået: En flute med en pølse, rå løg, revne gulerødder, majs, ketchup, sennep og kartoffelchips! Vi spiste dem, og sikkert pga. det sene tidspunkt blev vi også enige om at de da smagte meget godt.

For at komme lidt væk fra det hele var vi på en tur med et sejlskib til nogle grotter, som vi dog desværre ikke kunne sejle ind i fordi det gyngede for meget. I stedet fik vi en svømmetur i det iskolde Atlanterhav.

I Lagos sov vi telt på Parque de Campismo da Trindade. Pladsen var lidt underlig og lidt hippieagtig. Der var mange ombyggede biler og mange mennesker der lignede at de havde boet der meget længe.

 

Tavira

Efter to dage i Lagos´ masseturisme tog Saltinvinding foregik i store mængder langs
                        Algarvekysten vi  til  den lille by, Tavira Udsigt
                        fra toget.længere mod øst på Algarvekysten.
På vej hertil med toget så vi hvordan de inddampede salt i store bassiner ved vandkanten.

Mig i
                        vores telt på Tavira CampingVi boede på Tavira Camping på øen Ilha de Tavira ud for byen. Øen er 11 km lang og 1 km bred, og består af sand, fyrretræer, campingpladsen, 5 restauranter og 10 sommerhuse. Der må ikke bygges flere huse da øen er en del af et fredet naturområde.
Øen var derfor utrolig afslappet, selvom  den dagligt blev invaderet af turister fra fastlandet. De fleste af disse tog dog tilbage om aftenen og så var der stille og roligt igen.

Mellem øen og fastlandet sejlede vi med en meget lille Typiske arabisk inspirerede skorstene i
                        Tavira By Havnen i byen Tavirafærge. Turen tog ikke mange minutter og var nok også den billigste færgetur jeg nogensinde har været på.

 

Evora

Cromeleque do Almendres, de 95 monolitter
                        udenfor EvoraRundt om i Portugal havde vi mødt rigtig mange venlige og hjælpsomme portugisere. Men i Evora mødte vi adskillige mennesker som bestemt ikke kunne sættes i denne kategori.
På stationen var adskillige uvenlige ansatte med et utroligt lavt informationsniveau der sendte os fra en kø til en anden uden på nogen måde at hjælpe os.

Heldigvis mødte vi en utrolig sød guide. Vi havde booket en tur til seværdighederne i Evoras omegn.
På turen så vi forskellige stendysser, bl.a. Anta Grande do Zambujeiro, som er  kæmpestor, faktisk den største i Europa. Stenene som kammeret er opbygget af var over 6 m høje.

Vi så også nogle små stendysser, bl.a. en (Anta Capela de Säo Brissos) som var blevet lavet om til et kapel i et forsøg på at få portugiserne  til at glemme gamle hedenske skikke med at besøge dysserne.

Cromeleque dos Almendres er gruppe med 95 monolitter; bautasten sat i forskellige cirkler på  en bakke. Det var meget imponerende, men der var ikke nær så mange som dem jeg har set i Frankrig.

Det
                        tørre landskab udenfor EvoraPå turen så vi også mange korktræer. Det var nemt at se Lastbil med kork, som Portugal avler
                        utroligt meget afhvor de havde fjernet korken og de nøgne træer stod tilbage. Portugal er verdens største producent af kork og 8% af landets areal er dækket af korktræer.


Byens største  seværdighed er nok resterne af et  romersk tempel, som
Det
                        romerske tempel i Evoraer fra det 2. århundrede og er det bedst bevarede romerske monument i Portugal. Templet ligger på en plads midt i byen og det var ret underligt at se det der i Portugal, for vi følte sig som om vi var i Grækenland.

Evoras bymur, som stadig er bevaret, og går
                        hele vejen rundt om byenByen har også en utrolig  velbevaret bymur som omringer hele byen. Dele af muren er fra 14. hundredtallet og muren har stadig de gamle tårne og porte.


Endvidere  havde byen en gammel akvædukt fra romertiden.
Evoras lange og flotte ækvadukt
Akvædukten starter  flere kilometer udenfor byen, og den bragte vand ind til byen fra de lavere beliggende områder. Nogle steder kan man se butikker og huse bygget ind i de flotte buer på akvædukten.


Capela dos Ossos, kapellet lavet af
                        knoglerByens underligste seværdighed var nok Capela dos Ossos, et kapel lavet 50.000 skeletter, som blev til overs ved nedlæggelsen af en kirkegård! Et utroligt makabert rum at være inde i, hvor knoglerne er sidder tæt overalt i sirlige mønstre, så man slet ikke kan se væggene. Kapellet ligger i kirken Ingreja de São Francisco.

I Evora boede vi på Parque de Campismo de Évora. På campingpladsen var der ikke mange andre telte. Serviceniveauet var ikke højt. Der lå en restaurant på pladsen og da vi en aften efter en hel dags sightseeing spurgte hvornår de åbnede, fik vi at vide at det ville de gøre om en time, dvs. kl. 20. Vi var ret sultne, men vi ventede på at portugisernes tidspunkt for aftensmåltider skulle indfinde sig. Kl. 20.10 fandt vi ud efter at have spurgt et par gange, at restauranten slet ikke åbnede fordi kokken var syg.
Ved siden af campingpladsen var der et åbent græsareal. Her lå en del byggeaffald og en større gruppe romaer havde slået lejr her og boede i skurvogne, telte og lastbiler. De var kommet for at plukke vindruer og andet frugt.

 

Elvas

Byen husker vi nok især for varmen, for temperaturen kom op på 39 grader mens vi var der, og det eneste vi kunne foretage os,  var at sidde i skyggen, og holde siesta med de lokale.

Den lille by med 18.000 indbyggere ligger på grænsen til Spanien, og har derfor en enorm og imponerende bymur fra det 17. århundrede som omringer hele byen. Muren er indtakt og har stadig de gamle porte og tårne.

Den
                        store og voldsomme bymur i ElvasDesuden ligger der et fæstningsanlæg (Castelo) nord for centrum. Her er der skydehuller, mure og tårne som hører sig til i en rigtig borg. Fæstningens beliggenhed giver en utrolig flot udsigt over det omkringliggende landskab.

Ligesom Evora har Elvas også en lang akvædukt, hvis mure med Elvas´ ækvaduktbuegange starter 7 km vest for byen og ender ved en fontæne i centrum. Konstruktionen tog 100 år at fuldføre og er stadig et særdeles imponerende bygningsværk.

Campingpladsen vi boede på hed Senhor jesus da piedade parque de campismo, og var en lille plads med kun fem andre telte. Faciliteterne var fine og personalet var hjælpsomme og venlige og hjalp os med at undersøge togafgangene videre til Barcelona.

Fra Elvas tog vi toget et stop og så var vi i Spanien. Her skiftede vi tog og brugte hele dagen på togturen til Barcelona.

 

Se også siden med en liste over de bedste og de værste ting

Facts om turen:

Turen varede 30 dage, og kostede alt incl. (billet, overnatning, mad, entreer m.m.) 10.000 kr.

Skriv et svar