Kroatien

Zagreb

Zagreb er en hyggelig by med atmosfære med mange gamle historiske bygninger. Man skulle ikke tro at man befandt sig i en hovedstad for der var mange hyggelige små gader med små gamle huse. Byen breder sig over to bakker. Her holdt for mange år siden to rivalerende grupper til. De kæmpede mod hinanden i mange år, men sluttede til sidst fred og de to landsbyer smeltede sammen. I Zagreb bor der omkring 800.000 personer.

Der var mange små pladser og gader, hvor cafeerne havde udendørsservering. Her var det hyggeligt at sidde og drikke kaffe og iagttage kroaterne. Eftersom byen var så lille var det nemt at komme rundt til fods, men ellers var de mange sporvogne et godt alternativ.

Turen til Zagreb med toget var kort eftersom vi kun skulle rejse de 30 km fra Brežice i Slovenien.

Vi boede på et af Zagrebs få hostels, som hed Ravnice Youth Hostel. Det viste sig at være en meget god ide at vi havde bestilt overnatning, da der var stor mangel på billig overnatning i byen. Stedet måtte hver dag afvise folk, på trods af at tv-stuen blev omdannet til sovesal med madrasser på gulvet, og folk slog telt op i haven.

Stedet lå lidt udenfor centrum, men detgjorde ikke så meget for sporvognen kørte lige dertil. En morgen duftede der af chokoladekage i hele kvarteret og det viste sig at ved siden af vores hostel lå en fabrik som lavede kiks. Åbenbart også chokoladekiks at dømme efter den dejlige duft.

Samobor

20 km vest for Zagreb ligger en lille hyggelig by, som hedder Samobor. Hertil tager folk fra Zagreb for at slappe af. Vi tog bussen dertil. Den afgår hver halve time fra busstationen i Zagreb og turen tager ikke lang tid.

Vi startede med en kop kaffe på en af de hyggelige caféer på hovedgaden. Herfra kunne vi se en ruin på toppen af en bakke og vi besluttede os for at vandre op til den. Det var lidt svært at finde derop, for selv om der var mange skilte, var der ikke nogen der pegede mod ruinen. Til sidst fandt vi dog stien som førte op, og vi vandrede op til ruinen. Her fandt vi ud af at ruinerne var fra Samobor Castle, bygget i 1200-tallet.

Langs den lavvandede å som løber gennem byen, ligger gamle hyggelige huse.
Med udsigt til dette spiste vi frokost, som bestod af billige burgere lavet på et splitsekund i en bod i nærheden.

Rab

Efter et par dage i Zagreb tog vi videre sydpå mod kysten. Vi tog bussen til byen Rab, på øen af samme navn. Bussen kørte sydpå, næsten ned til Rijeka, hvorefter den fulgte kysten til Jablanac. Turen til Rijeka gik fint, men langs kysten var der problemer. Vejen fulgte kystenlinjen, hvilket betød at bussen kørte ret langsomt pga. de mange sving. Derudover gik vejen gennem de mange badebyer som lå langs kysten, og her var der rigtig meget trafik, mange biler og turister i badetøj. Vi var derfor godt trætte af turen da vi endelig ankom til Jablanac, hvor færgen sejlede os til øen Rab. Her holdt også mange i kø, men heldigvis overhalede bussen dem alle og kørte direkte om bord på færgen. Nogle gange er offentlig transport altså bedre.

I Rab by havde vi ikke bestilt overnatning på forhånd. Vi regnede ikke med at det ville blive svært at finde et sted eftersom rigtig mange skiltede med at de lejede værelser ud.

Vi gik derfor rundt i byen og ringede på forskellige steder og talte med folk på både engelsk, tysk og spansk (italiensk), men alle var dog optagede og var nok heller ikke så interesserede i at leje ud til os, eftersom vi kunne ville bo der tre dage og ikke en uge.
Til sidst kapitulerede vi og gik ind på et bureau, som formidlede kontakt til en kvinde som lejede værelser ud. Værelset var rigtig godt, med eget badeværelse og altan, tilmed var det billigt.

Om eftermiddagen oplevede vi for første gang en af de kroatiske strande. Stranden ved byen bestod af en 2 meter bred betonkant langs med vandet. Herfra badede man og her sad og lå folk på måtter og håndklæder.
Der var absolut ikke plads til at alle kunne ligge ned. Underlaget i vandet bestod af sten, så det var ikke nogen behagelig oplevelse af gå derude for vi havde ikke de badesko på som næsten alle kroaterne var iført for netop ikke at skære fødderne på de skarpe sten.
Vi havde på forhånd hørt at næsten alle Kroatiens strande består af sten og grus, men for mig, som er opvokset ved Nordeuropas bredeste sandstrand var det alligevel svært at tilpasse mig de anderledes forhold.

Da der ikke var morgenmad på vores pensionat, købte vi næste morgen morgenbrød hos købmanden og spiste det på havnen med udsigt til de hvide huse i Rab.

Derefter udforskede vi den gamle bydel. Byen består af tre gader på langs; lower-, middle- og upperstreet. Ind i mellem de tre gader er der snævre passager. Bydelen virker utrolig stille og rolig, for der er ingen biler, og stort set alle bygninger består af lyse sten. Der er ikke så mange træer, men der er et par dejlige torve alligevel, hvor solen og de hvide sten bidrager til afslapningen. Byen er kendt for dens fire klokketårne, som står på en lang række. De ser også flotte ud og bidrager til at byen er utrolig smuk på afstand. Fra tårnene er det muligt at skue ud over byens tage.

Den sidste aften i Rab var der fest i byen; en armbrøstkonkurrence, hvor deltagerne og dommere var iklædt kostumer fra gamle dage. Det var spændende at se hvor præcist de faktisk kunne ramme med armbrøsterne.

 

Bådtur

Om aftenen bemærkede vi alle turbådene der kom ind. Dem var der utrolig mange af, og de reklamerede meget for deres ture. Alle ture var dog heldagsture, og der var kun 3-4 forskellige ruter og muligheder. Jeg var lidt skeptisk og havde ikke lyst til at sidde pakket på en båd sammen med en masse mennesker hele dagen. Derfor havde vi ikke bestilt en tur.
Ved frokosttid en dag kom vi dog forbi havnen, hvor vi så at der var en båd der tilbød en eftermiddagstur. Kaptajnens planer var blevet ændret, derfor tilbød han denne tur. Eftersom den først blev udbudt samme dag, og alle var taget af sted på de andre ture, var vi kun 5 personer i alt til denne tur. Det betød at turen blev lidt mere personlig og der var masser af plads. Først sejlede vi til Dolfin Island hvor vi badede i det klare Adriaterhav. Der var desværre ingen delfiner, øen hedder bare sådan. Derefter sejlede vi til landsbyen Lun på øen Pag, hvor vi spiste pandekager på en café og gik en lille tur. Øen var meget stenet og tør, helt anderledes end Rab. Den eneste vegetation var en masse oliventræer.

Cykeltur

Dagen efter bådturen lejede vi cykler i byen. Denne gang var det mountainbikes, så de var noget bedre at cykle i bjerge med end cyklerne i Brežice.

Vi cyklede i rask tempo ud af byen, og mødte straks den første stigning. Vejen var god og asfalteret. Sådan blev det dog ikke ved med at være. Den gode vej viste sig at lede op til en kirkegård, og da den var passeret var vejen en grusvej. Grusvejen blev dog hurtigt værre og til sidst var den en sti med store løse sten og huller. Stien gik op og ned af bakkerne og var desuden så smal at buskenes tjørne til tider rev os. Turen var dog god alligevel og landskabet var flot. Der var en fin udsigt over Rab by, og på den anden side kunne vi se en bjergkam med mange stengærder. Vi fandt aldrig ud af hvad disse stengærder blev brugt til, men det har sikkert været til at holde dyr inde. Vi kom endelig op på bakkekammen, og cyklede ned på den anden side fordi vi blev sultne.

Her købte vi ind til sandwiches i en lille butik og dem spiste vi på byens havn. Efter frokosten cyklede vi videre langs kysten. Vi cyklede på de betonkanter, som de bruger som strande, de var nemlig mærket på vores kort som cykel- og vandrerute. Det betød at vi cyklede på den samme smalle kant, hvor der lå folk og slikkede sol. De så dog ikke ud til at have noget imod at vi trillede forbi, og de var nok også vant til at dele den plads der var.

Vi kom forbi mange lokkende strande, men vi havde udset os en bestemt en på kortet. Vi kom også derhen efter at vi havde cyklet/trukket cyklerne ad nogle meget stejle stier fulde af store løse sten. De var også mærket som cykelruter, selvom jeg tvivler på at nogen kunne cykle på dem. Vi var også nødt til at bære cyklerne over et hegn, fordi vi kom til en indhegnet skov.
Da vi kom til den bugt vi havde udset os, så den virkelig lækker ud. Godt nok var der en stenstrand, men der var ingen mennesker i bugten og vandet så lækkert ud. Da vi kom derned var der masser af hvepse. De var meget aggressive og fløj om hovedet på os hele tiden. Det hjalp nok heller ikke at vi svedte voldsomt. Vi var derfor nødt til at flygte fra stedet og cykle videre.
Vi endte derfor på en strand ved et turistresort sammen med en masse andre mennesker. Stranden var en klippestrand, hvor folk lå og sad på de store klippestykker. De der solgte tykke liggemadrasser og badesko havde en god forretning. Vi tog os en dukkert og cyklede tilbage til Rab by med meget ømme bagdele.

Pula

Eftersom busturen til Rab havde været ret lang, var vi glade da vi fandt ud af at der gik en katamaranfærge til Rijeka fra Rab.
Båden afgik tidligt om morgenen og turen tog 2 timer. Mads nød udsigten over Adriaterhavet, mens jeg følte mig mindre godt tilpas over at være på en gyngende båd så tidligt om morgenen. Katameraner ruller på en bestemt måde som jeg ikke bryder mig om. Endvidere var det ikke muligt at komme udenfor på dækket. Indenfor var der bare en masse rækker med sæder hvor man kunne sidde, der var ikke andet at lave.

I Rijeka fandt vi bussen til Pula, som afgik efter kort ventetid. Turen ned langs vestkysten af halvøen Istria/Istrien var meget smuk.
I Pula tog vi bussen til Youth Hostel Pula, hvor vi havde bestilt plads. Hostelet lå lidt udenfor byen, men det gjorde ikke så meget, for det lå lige ved stranden. Dette betød at vi kunne spise vores morgenmad mens vi kiggede ud over vandet. Det er dog også det bedste der klan siges om stedet. Det var billigt, men ikke særligt hyggeligt. Der var en del hytter, hvor der boede nogle mennesker som larmede ret meget. tmosfæren var ikke så hyggeligt og selvom stranden foran hostellet var ok ren, så skulle man kun gå få meter væk så flød det med affald. Jeg kan kun anbefale det til dem der er på et stramt budget.

I Pula så vi allerførst deres store flotte romerske amfiteater, som er det 6. største i verden. Det er bygget i 1. århundrede og kunne rumme 20.000 tilskuere. Teatret er meget imponerende på trods af at de indre vægge og stentrapperne/sæderne blev fjernet i middelalderen og brugt som byggemateriale.
Under teatret findes kælderen hvor de vilde dyr, gladiatorerne kæmpede med, var spærret inde. I dag findes der en udstilling om stedet og en samling af gamle krukker og andre gamle genstande.

På torvet, som er det gamle romerske forum, findes en anden romersk bygning, nemlig Augustus Templet. Dele af templet er ødelagt og dele af templet er ombygget og er i dag byens rådhus. Der står dog også noget af templet tilbage og minder med de store søjler om en tid hvor romernes imperium var stort og bl.a. strakte sig ind i nuværende Kroatien.

Rovinj

Rovinj er en by med 12000 indbyggere, som ligger ved kysten lidt over 40 minutters kørsel nord for Pula. Vi tog dertil med den lokale bus, og det var en skøn tur, som gik gennem små landsbyer og tørt landskab. Vinrankerne stod og gispede i varmen, og oliventræer og tørt græs prydede den brune jord.

Rovinj er en meget hyggelig by, hvor husene i det gamle centrum ligger på en bakke langs med smalle gader og gyder. Brostenene i de smalle kringlede gader var  meget slidte og glatte. Vasketøjet hang på ægte sydlandsk stil til tørre mellem husene. På bakken lå katedralen og det var tilsyneladende her alle turisterne søgte hen. I hvert fald var der i nogle af gaderne horder af turister som alle gik den samme vej, mens andre gader var totalt øde.

Den bedste seværdighed i byen var alle disse små gader der gik på kryds og tværs som en labyrint, hvor der var stille og roligt og ingen trafik.

Det var muligt at gå op i katedralens tårn, men vi magtede ikke at være lukket inde i et tårn, sammen med flere hundrede andre. Til gengæld besøgte vi byens akvarium. Akvariet var ikke særlig stort, kun 12-15 små akvarier, men til gengæld kom vi gratis ind, fordi der ikke sad nogen i billetlugen.

I byens havn lå der voldsomt mange både. De lå utrolig tæt, og jeg tror næsten man kunne gå tværs over havnen, ved at gå fra båd til båd. Jeg kan nu godt forstå det, for det må være en dejlig oplevelse at sejle til alle de kroatiske byer ved Adriaterhavet.

Om eftermiddagen tog vi tilbage til Pula, hvor vi nød vores sidste aften, inden vi næste dag skulle vende næsen mod Venedig, hvor Mads skulle flyve tilbage til Danmark fra, og hvor jeg skulle mod Innsbruck i Østrig.

Mad

Maden vi fik i Slovenien og Kroatien var god, billig og rigelig. På menukortet er der mange retter med forskellig slags grillet kød. Vi bestilte flere gange en mixed grill, hvilket var en tallerken med 3-4 forskellige slags grillet kød. Tilbehør som salat, kartofler, ris el lign. skulle ofte bestilles separat, men så fik man også netop den sammensætning man ville have.

Vi kom flere gange til at bestille en platte. Retten gik under flere betegnelser, men hed altid noget med platte og den var altid beregnet til to (sultne) personer. Hver gang glemte vi hvor meget mad man faktisk fik serveret. Ind kom et kæmpe fad med 6-7 stykker kød til hver samt salat, kartofler og ris. Hele anretningen blev anbragt på en varmeplade, så den store mængde mad kunne holde sig varm.

Retten på billedet er en Balkanplatte og vi fik den serveret i Rab. Anretningen består til hver person af: 1 kyllingespyd, 1 rulle af hakket oksekød, 1 hakkebøf, 1 svinekotelet, 1 oksesteak, 1 kyllingesteak, 1 fiskefilet, risotto, pommes frites og derudover bestilte vi salat. Det hele var så ´elegant´ anrettet som en mand på fadet, med en halv brød som krop. Faktisk spiste vi næsten det hele, men vi var også blevet vant til de store portioner.

Kaffen var også speciel. Som regel fik vi serveret dejlig kaffe på caféerne, men nogle steder i Slovenien fik vi serveret kogekaffe. Simpelthen kaffe som har stået og kogt og serveres med grums. Det smager meget fælt og jeg anbefaler det ikke.

Is

Alle vegne i Slovenien og Kroatien kunne man købe is ligesom i Italien. Det var en virkelig cremet og lækker is i utrolig mange varianter, som smagte rigtig godt. Overalt så man også de lokale guffe is, især om aftenen hvor temperaturen var faldet og folk derfor kom frem for at promenere på gaderne.

 

Zagreb

Zagreb er en hyggelig by med atmosfære med mange gamle historiske bygninger. Man skulle ikke tro at man befandt sig i en hovedstad for der var mange hyggelige små gader med små gamle huse. Byen breder sig over to bakker. Her holdt for mange år siden to rivalerende grupper til. De kæmpede mod hinanden i mange år, men sluttede til sidst fred og de to landsbyer smeltede sammen. I Zagreb bor der omkring 800.000 personer.

Der var mange små pladser og gader, hvor cafeerne havde udendørsservering. Her var det hyggeligt at sidde og drikke kaffe og iagttage kroaterne. Eftersom byen var så lille var det nemt at komme rundt til fods, men ellers var de mange sporvogne et godt alternativ.

Turen til Zagreb med toget var kort eftersom vi kun skulle rejse de 30 km fra Brežice i Slovenien.

Vi boede på et af Zagrebs få hostels, som hed Ravnice Youth Hostel. Det viste sig at være en meget god ide at vi havde bestilt overnatning, da der var stor mangel på billig overnatning i byen. Stedet måtte hver dag afvise folk, på trods af at tv-stuen blev omdannet til sovesal med madrasser på gulvet, og folk slog telt op i haven.

Stedet lå lidt udenfor centrum, men detgjorde ikke så meget for sporvognen kørte lige dertil. En morgen duftede der af chokoladekage i hele kvarteret og det viste sig at ved siden af vores hostel lå en fabrik som lavede kiks. Åbenbart også chokoladekiks at dømme efter den dejlige duft.

Samobor

20 km vest for Zagreb ligger en lille hyggelig by, som hedder Samobor. Hertil tager folk fra Zagreb for at slappe af. Vi tog bussen dertil. Den afgår hver halve time fra busstationen i Zagreb og turen tager ikke lang tid.

Skiltekaos. Der var skilte der pegede i alle
                      retninger, men ingen der viste mod ruinen.Vi startede med en kop kaffe på en af de hyggelige caféer på hovedgaden. Herfra kunne vi se en ruin på toppen af en bakke og vi besluttede os for at vandre op til den. Det var lidt svært at finde derop, for selv om der var mange skilte, var der ikke nogen der pegede mod ruinen. Til sidst fandt vi dog stien som førte op, og vi vandrede op til ruinen. Her fandt vi ud af at ruinerne var fra Samobor Castle, bygget i 1200-tallet.

Langs den lavvandede å som løber gennem byen, ligger gamle hyggelige huse.
Med udsigt til dette spiste vi frokost, som bestod af billige burgere lavet på et splitsekund i en bod i nærheden.

Rab

Udsigt fra bussenUdsigt fra bussenUdsigt fra bussenEfter et par dage i Zagreb tog vi videre sydpå mod kysten. Vi tog bussen til byen Rab, på øen af samme navn. Bussen kørte sydpå, næsten ned til Rijeka, hvorefter den fulgte kysten til Jablanac. Turen til Rijeka gik fint, men lUdsigt fra bussen.angs kysten var der problemer. Vejen fulgte kystenlinjen, hvilket betød at bussen kørte ret langsomt pga. de mange sving. Derudover gik vejen gennem de mange badebyer som lå langs kysten, og her var der rigtig meget trafik, mange biler og turister i badetøj. Vi var derfor godt trætte af turen da vi endelig ankom til Jablanac, hvor færgen sejlede os til øen Rab. Her holdt også mange i kø, men heldigvis overhalede bussen dem alle og kørte direkte om bord på færgen. Nogle gange er offentlig transport altså bedre.

I Rab by havde vi ikke bestilt overnatning på forhånd. Vi regnede ikke med at det ville blive svært at finde et sted eftersom rigtig mange skiltede med at de lejede værelser ud.

Vi gik derfor rundt i byen og ringede på forskellige steder og talte med folk på både engelsk, tysk og spansk (italiensk), men alle var dog optagede og var nok heller ikke så interesserede i at leje ud til os, eftersom vi kunne ville bo der tre dage og ikke en uge.
Til sidst kapitulerede vi og gik ind på et bureau, som formidlede kontakt til en kvinde som lejede værelser ud. Værelset var rigtig godt, med eget badeværelse og altan, tilmed var det billigt.

Udsigten fra vores værelse.Om eftermiddagen oplevede vi for første gang en af de kroatiske strande. Stranden ved byen bestod af en 2 meter bred betonkant langs med vandet. Herfra badede man og her sad og lå folk på måtter og håndklæder.
Der var absolut ikke plads til at alle kunne ligge ned. Solopgang da vi sejler fra Rab med
                      katameranfærgen.Underlaget i vandet bestod af sten, så det var ikke nogen behagelig oplevelse af gå derude for vi havde ikke de badesko på som næsten alle kroaterne var iført for netop ikke at skære fødderne på de skarpe sten.
Vi havde på forhånd hørt at næsten alle Kroatiens strande består af sten og grus, men for mig, som er opvokset ved Nordeuropas bredeste sandstrand var det alligevel svært at tilpasse mig de anderledes forhold.

Da der ikke var morgenmad på vores pensionat, købte vi næste morgen morgenbrød hos købmanden og spiste det på havnen med udsigt til de hvide huse i Rab.

Derefter udforskede vi den gamle bydel. Byen består af tre gader på langs; lower-, middle- og upperstreet. Ind i mellem de tre gader er der snævre passager. Bydelen virker utrolig stille og rolig, for der er ingen biler, og stort set alle bygninger består af lyse sten. Der er ikke så mange træer, men der er et par dejlige torve alligevel, hvor solen og de hvide sten bidrager til afslapningen. Byen er kendt for dens fire klokketårne, som står på en lang række. De ser også flotte ud og bidrager til at byen er utrolig smuk på afstand. Fra tårnene er det muligt at skue ud over byens tage.

Den sidste aften i Rab var der fest i byen; en armbrøstkonkurrence, hvor deltagerne og dommere var iklædt kostumer fra gamle dage. Det var spændende at se hvor præcist de faktisk kunne ramme med armbrøsterne.

Bådtur

Om aftenen bemærkede vi alle turbådene der kom ind. Dem var der utrolig mange af, og de reklamerede meget for deres ture. Alle ture var dog heldagsture, og der var kun 3-4 forskellige ruter og muligheder. Jeg var lidt skeptisk og havde ikke lyst til at sidde pakket på en båd sammen med en masse mennesker hele dagen. Derfor havde vi ikke bestilt en tur.
Ved frokosttid en dag kom vi dog forbi havnen, hvor vi så at der var en båd der tilbød en eftermiddagstur. Kaptajnens planer var blevet ændret, derfor tilbød han denne tur. Eftersom den først blev udbudt samme dag, og alle var taget af sted på de andre ture, var vi kun 5 personer i alt til denne tur. Det betød at turen blev lidt mere personlig og der var masser af plads. Først sejlede vi til Dolfin Island hvor vi badede i det klare Adriaterhav. Der var desværre ingen delfiner, øen hedder bare sådan. Oliventræer og får på øen Pag ved landsbyen
                      LunOliventræer på øen Pag ved landsbyen LunDerefter sejlede vi til landsbyen Lun på øen Pag, hvor vi spiste pandekager på en café og gik en lille tur. Øen var meget stenet og tør, helt anderledes end Rab. Den eneste vegetation var en masse oliventræer.

Cykeltur

De mange stendiger på bakkesiden.Den gode asfaltvej, som snart ophørte.Udsigt over Rab by fra cykelrutenDagen efter bådturen lejede vi cykler i byen. Denne gang var det mountainbikes, så de var noget bedre at cykle i bjerge med end cyklerne i Brežice.

Vi cyklede i rask tempo ud af byen, og mødte straks den første stigning. Vejen var god og asfalteret. Sådan blev detKirikegården vi kom forbi. dog ikke ved med at være. Den gode vej viste sig at lede op til en kirkegård, og da den var passeret var vejen en grusvej. Grusvejen blev dog hurtigt værre og til sidst var den en sti med store løse sten og huller. Stien gik op og ned af bakkerne og var desuden så smal at buskenes tjørne til tider rev os. Turen var dog god alligevel og landskabet var flot. Der var en fin udsigt over Rab by, og på den Stien vi cyklede på. Den blev senere endnu
                      værre.anden side kunne vi se en Landskabet vi cyklede igennem.bjergkam med mange stengærder. Vi fandt aldrig ud af hvad disse stengærder blev brugt til, men det har sikkert været til at holde dyr inde. Vi kom endelig op på bakkekammen, og cyklede ned på den anden side fordi vi blev sultne.

Her købte vi ind til sandwiches i en lille butik og Udsigt fra cykelrutenKombineret strand og cykelstidem spiste vi på byens havn. Efter frokosten cyklede vi videre langs kysten. Vi cyklede på de betonkanter, som de bruger som strande, de var nemlig mærket på vores kort som cykel- og vandrerute. Det betød at vi cyklede på den samme smalle kant, hvor der lå folk og slikkede sol. De så dog ikke ud til at have noget imod at vi trillede forbi, og de var nok også vant til at dele den plads der var.

Vi kom forbi mange lokkende strande, men vi havde udset os en bestemt en på kortet. Vi kom også derhen efter at vi havde cyklet/trukket cyklerne ad nogle meget stejle stier fulde af store løse sten. De var også mærket som cykelruter, selvom jeg tvivler Vi bærer cyklerne over et hegnLandskabet vi cyklede igennem.på at nogen kunne cykle på dem. Vi var også nødt til at bære cyklerne over et hegn, fordi vi kom til en indhegnet skov.
Da vi kom til den bugt vi havde udset os, så den virkelig lækker ud. Godt nok var der en stenstrand, men der var ingen mennesker i bugten og vandet så lækkert ud. Da vi kom derned var der masser af hvepse. De var meget aggressive og fløj om hovedet på os hele tiden. Det hjalp nok heller ikke at vi svedte voldsomt. Vi var derfor nødt til at flygte fra stedet og cykle videre.
Vi endte derfor på en strand ved et turistresort sammen med en masse andre mennesker. Klippestranden vi endte på.Stranden var en klippestrand, hvor folk lå og sad på de store klippestykker. De der solgte tykke liggemadrasser og badesko havde en god forretning. Vi tog os en dukkert og cyklede tilbage til Rab by med meget ømme bagdele.

Videoklip med udsigt over Rab by

Pula

Eftersom busturen til Rab havde været ret lang, var vi glade da vi fandt ud af at der gik en katamaranfærge til Rijeka fra Rab.
Båden afgik tidligt om morgenen og turen tog 2 timer. Mads nød udsigten over Adriaterhavet, mens jeg følte mig mindre godt tilpas over at være på en gyngende båd så tidligt om morgenen. Katameraner ruller på en bestemt måde som jeg ikke bryder mig om. Endvidere var det ikke muligt at komme udenfor på dækket. Indenfor var der bare en masse rækker med sæder hvor man kunne sidde, der var ikke andet at lave.

I Rijeka fandt vi bussen til Pula, som afgik efter kort ventetid. Turen ned langs vestkysten af halvøen Istria/Istrien var meget smuk.

Udsigten fra hostellet en stille morgen mens
                      vi spiser morgenmad.I Pula tog vi bussen til Youth Hostel Pula, hvor vi havde bestilt plads. Hostelet lå lidt udenfor byen, men det gjorde ikke så meget, for det lå lige ved stranden. Dette betød at vi kunne spise vores morgenmad mens vi kiggede ud over vandet. Det er dog også det bedste der klan siges om stedet. Det var billigt, men ikke særligt hyggeligt. Der var en del hytter, hvor der boede nogle mennesker som larmede ret meget. tmosfæren var ikke så hyggeligt og selvom stranden foran hostellet var ok ren, så skulle man kun gå få meter væk så flød det med affald. jeg kan kun anbefale det til dem der er på et stramt budget.  

I Pula så vi allerførst deres store flotte romerske amfiteater, som er det 6. største i verden. Det er bygget i 1. århundrede og kunne rumme 20.000 tilskuere. Teatret er meget imponerende på trods af at de indre vægge og stentrapperne/sæderne blev fjernet i middelalderen og brugt som byggemateriale.
Under teatret findes kælderen hvor de vilde dyr, gladiatorerne kæmpede med, var spærret inde. I dag findes der en udstilling om stedet og en samling af gamle krukker og andre gamle genstande.

På torvet, som er det gamle romerske forum, findes en anden romersk bygning, nemlig Augustus Templet. Dele af templet er ødelagt og dele af templet er ombygget og er i dag byens rådhus. Der står dog også noget af templet tilbage og minder med de store søjler om en tid hvor romernes imperium var stort og bl.a. strakte sig ind i nuværende Kroatien.

Rovinj

Rovinj er en by med 12000 indbyggere, som ligger ved kysten lidt over 40 minutters kørsel nord for Pula. Vi tog dertil med den lokale bus, og det var en skøn tur, som gik gennem små landsbyer og tørt landskab. Vinrankerne stod og gispede i varmen, og oliventræer og tørt græs prydede den brune jord.

Rovinj er en meget hyggelig by, hvor husene i det gamle centrum ligger på en bakke langs med smalle gader og gyder. Brostenene i de smalle kringlede gader var  meget slidte og glatte. Vasketøjet hang på ægte sydlandsk stil til tørre mellem husene. På bakken lå katedralen og det var tilsyneladende her alle turisterne søgte hen. I hvert fald var der i nogle af gaderne horder af turister som alle gik den samme vej, mens andre gader var totalt øde.

Den bedste seværdighed i byen var alle disse små gader der gik på kryds og tværs som en labyrint, hvor der var stille og roligt og ingen trafik.

Det var muligt at gå op i katedralens tårn, men vi magtede ikke at være lukket inde i et tårn, sammen med flere hundrede andre. Til gengæld besøgte vi byens akvarium. Akvariet var ikke særlig stort, kun 12-15 små akvarier, men til gengæld kom vi gratis ind, fordi der ikke sad nogen i billetlugen.

I byens havn lå der voldsom mange både. De lå utrolig tæt, og jeg tror næsten man kunne gå tværs over havnen, ved at gå fra båd til båd. Jeg kan nu godt forstå det, for det må være en dejlig oplevelse at sejle til alle de kroatiske byer ved Adriaterhavet.

Om eftermiddagen tog vi tilbage til Pula, hvor vi nød vores sidste aften, inden vi næste dag skulle vende næsen mod Venedig, hvor Mads skulle flyve tilbage til Danmark fra, og hvor jeg skulle mod Innsbruck i Østrig.

Mad

Maden vi fik i Slovenien og Kroatien var god, billig og rigelig. På menukortet er der mange retter med forskellig slags grillet kød. Vi bestilte flere gange en mixed grill, hvilket var en tallerken med 3-4 forskellige slags grillet kød. Tilbehør som salat, kartofler, ris el lign. skulle ofte bestilles separat, men så fik man også netop den sammensætning man ville have.

Vi kom flere gange til at bestille en platte. Retten gik under flere betegnelser, men hed altid noget med platte og den var altid beregnet til to (sultne) personer. Hver gang glemte vi hvor meget mad man faktisk fik serveret. Ind kom et kæmpe fad med 6-7 stykker kød til hver samt salat, kartofler og ris. Hele anretningen blev anbragt på en varmeplade, så den store mængde mad kunne holde sig varm.

Balkanplatte

Retten på billedet er en Balkanplatte og vi fik den serveret i Rab. Anretningen består til hver person af: 1 kyllingespyd, 1 rulle af hakket oksekød, 1 hakkebøf, 1 svinekotelet, 1 oksesteak, 1 kyllingesteak, 1 fiskefilet, risotto, pommes frites og derudover bestilte vi salat. Det hele var så ´elegant´ anrettet som en mand på fadet, med en halv brød som krop. Faktisk spiste vi næsten det hele, men vi var også blevet vant til de store portioner.

Kaffen var også speciel. Som regel fik vi serveret dejlig kaffe på caféerne, men nogle steder i Slovenien fik vi serveret kogekaffe. Simpelthen kaffe som har stået og kogt og serveres med grums. Det smager meget fælt og jeg anbefaler det ikke.

Is

Alle vegne i Slovenien og Kroatien kunne man købe is ligesom i Italien. Det var en virkelig cremet og lækker is i utrolig mange varianter, som smagte rigtig godt. Overalt så man også de lokale guffe is, især om aftenen hvor temperaturen var faldet og folk derfor kom frem for at promenere på gaderne.

Kort over turen

Skriv et svar