Krakow

Flybilletterne til Krakow faldt i kategorien årets bedste køb. Da jeg opdagede at en returbillet med Ryanair fra Billund til Krakow kostede 200 kr pr person alt inkl., købte jeg spontant to billetter og måtte så efterfølgende finde ud af, om jeg kunne få fri fra arbejde. Det kunne jeg heldigvis, så pinsesøndag 2012 fløj vi til Krakow lufthavn, hvorfra vi tog toget ind til centrum, og allerede lidt i 10 stod vi på hotellet.

Markedspladsen, Rynek Glowny

Udsigten fra Rådhustårnet

Markedspladsen, Rynek Glowny – Udsigten fra Rådhustårnet

Vi gik straks ud for at se på byen. Vi endte hurtigt på byens centrale markedsplads, Rynek Glowny. Her var et motionsløb under opsejling, og vi tog plads på en af de mange cafeer og nød en god kop kaffe, mens vi iagttog forberedelserne. Det første løb blev løbet af nogle små børn på 3-4 år. Det var sjovt at se dem piske af sted på deres små ben på den korte distance. Herefter kom de ældre og mere erfarne løbere til.

Da de var sendt af sted på en længere rute, gik vi en tur på den store plads, som er 200*200 meter og dermed Europas største plads fra middelalderen. Fra Rådhustårnet kunne vi se udover pladsen og beundre de mange flotte gamle huse i mange forskellige stilarter. Midt på markedspladsen ligger en lang markedshal, som før i tiden rummede boder med tekstiler. Nu blev der solgt rav, smykker og souvenirs i de fleste af de små boder.

Frokosten spiste vi på en restaurant på torvet ved vores hotel. Jeg fik en traditionel polsk suppe med kartofler og pølser i, min kæreste fik  svineskank, som var utrolig mør og lækker.

Slotskomplekset Wawel

Slotskomplekset WawelEfter den dejlig frokost gik vi sydpå gennem universitetet til Wisla floden, hvor der ligger en del bygninger, der tilsammen udgør slotskomplekset Wawel. Ud over kongeslottet rummer området også katedralen og andre bygninger. Derover er hele området omgivet af tykke borgmure med mange tårne og portåbninger. Nedenfor borgen ved flodbredden findes en statue af en drage, som er kendt fra polske myter. Det regnede mens vi var der, så vi  var glade for de mange buegange på bygningerne hvor vi kunne stå i læ.

 Kazimierz

Fra Wawel gik vi sydpå til den jødiske bydel Kazimierz. Det var underligt at komme fra det centrale Krakow med de store flotte gamle renoverede huse til denne bydel, hvor alt var mere forfaldent og slidt. Før 2. verdenskrig boede der mange jøder i dette kvarter. Under krigen blev mange tvangsforflyttet til overfyldte ghettoer, hvor mange af dem døde. Efter krigen forfaldt Kazimierz, men der er nu opmærksomhed omkring området igen, jøder fra hele verden flytter til kvarteret, der åbner nye cafeer og restauranter og bygningerne renoveres.

I bydelen var der små finurlige butikker, anderledes cafeer med gamle syborde, og ud over de mange synagoger var der også en kristen bydel. På en lille markedsplads var der en masse fastfoodboder, hvor vi i lighed med en masse andre mennesker købte en flute med fyld, som vi sad på en trappe og spiste mens vi kiggede på alle dem, der skulle have sulten stillet.

Schindlers fabrik

Fra Kazimierz gik vi via en flot jernbro over floden til bydelen Podgorze. Her kom vi forbi en stor plads, hvor der var placeret en masse jernstole i forskellige størrelser. Monumentet står i det område der under krigen var den jødiske ghetto. Her blev 15.000 jøder tvunget til at bo meget tæt i boliger, der før kun rummede 3000 mennesker.  Der boede fire familier i hver lejlighed, og rundt om  ghettoen  blev der bygget en stor mur.  Stolemonumentet står på den plads, hvorfra jøderne blev deporteret til koncentrationslejrene.

Herfra gik vi til den nærliggende Schindlers fabrik, kendt fra filmen af samme navn. Vores guidebog viste billedet af en slidt fabriksbygning og nævnte, at der var et lille enkelt museum på stedet. Da vi kom dertil, blev vi meget overraskede. Store dele af den tidligere fabrik var nu omdannet til et moderne museum, hvor alt var gennemført og utrolig flot udført. Vi blev ledt igennem forskellige rum, som fortalte om besættelsen af Polen, jødeudryddelsen og om hvordan jøderne blev tvunget til at arbejde på forskellige fabrikker.

Alle rummene var utrolig godt indrettet med billeder, tekst, video og ting. Mellem de forskellige rum gik vi i gange, hvor væggene var som den gamle mur om den jødiske ghetto. Besøget på stedet tog flere timer, og da vi endelig kom ud, var vi lidt bedrøvede over de mange triste skæbner og menneskets grusomhed, men også lidt oplivede over den hjælpsomhed, opfindsomhed og solidaritet der var i ghettoen.

Restaurant Wierzynek

Vi havde hjemmefra bestilt bord på Restaurant Wierzynek. Her havde min kæreste spist engang efter en vandretur, og han mindes stadig, hvordan de efter en uges vandring kom til Krakow og der spiste på restauranten og fik dejlig mad og god betjening i de herskabelige lokaler trods deres slidte vandretøj.

Da vi kom dertil, fandt vi ud af at det var Polens ældste restaurant. Vi blev ført til vores bord og kom gennem adskillige flotte lokaler, der alle havde navne og var indrettet forskelligt med malerier, lysekroner, sværd, antikke ure m.m. Maden var utrolig lækker, og tjenerne var meget opmærksomme og høflige. De gjorde et stort nummer ud af at bringe alle hovedretter ind på en tallerken dækket af en metalklokke og derefter afsløre maden, når alle havde fået serveret. Min kæreste var lidt skuffet over oplevelsen, men det er nok også svært at gentage et godt minde. Maden var utrolig god, men der er ingen tvivl om, at man får lov til at betale for den gode beliggenhed lige ved markedspladsen og for det faktum, at det er Polens ældste restaurant.

Wieliczka Saltminer

Da vi vågnede dagen efter, havde min kæreste ondt i halsen og feber. Planen var at tage til Auschwitz-Birkenau koncentrationslejre, men han følte sig ikke klar til den lange tur dertil. Han ville hellere slappe af i og omkring hotellet. Jeg ville ikke tage alene dertil, og jeg havde også tidligere set Theresienstadt i Tjekkiet, så jeg besluttede mig for at tage til Wieliczka Saltminer i stedet.

Fra banegården tog jeg toget, der afgik 15 min. forsinket. Toget var simpelt indrettet, men det gik fint i 20 min. Så stoppede toget ved en station, og der blev råbt noget på polsk. Jeg havde nok bemærket at mange forlod toget, men pludselig kom der en stresset togdame og fik mig til at forstå, at toget ikke kørte længere pga. sporarbejde.  Hun gennede os alle over i en ventende bus, som kørte os til Wieliczka.

Netop som jeg ankom til saltminerne, var der udkald til den engelske tur, så jeg skyndte mig at komme med. Herefter gik det bare ned og ned. Vi gik af en masse trapper i en smal mineskakt. I alt gik vi 63 meter ned af 380 trin, hvor jeg til sidst var lidt rundtosset, fordi trapperne bare fortsatte rundt og rundt.

Udvindingen af salt startede  i 1300-tallet og fortsatte til for få år siden. I minen gik  vi gennem minegangene, nogle af dem var understøttet med gamle træstammer, som var over 300 år gamle, men stadig perfekt bevarede. I nogle af rummene var der udstillinger, som viste arbejdsgangen i minen. Minearbejderne huggede først store saltstykker ud fra væggene, og derefter huggede de dem til cylindre, som kunne trilles væk. Småstykkerne blev læsset i  tønder, som blev trukket væk af heste. For at få saltstykkerne op, var der en slags elevator, hvor heste blev anvendt som trækdyr til at drive elevatoren op.

Rundt omkring var der skulpturer som minearbejderne havde udhugget, og desuden var der små kapeller, som der engang over 40 af, for så skulle arbejderne ikke gå så langt. Den største seværdighed i minen var den kæmpestore underjordiske katedral. Den lå 110 meter under jorden og fliser, skulpturerer, lysekroner, ja alt var udhugget i saltsten.

Turen fortsatte  længere ned i dybet, helt ned til 135 meter. Undervejs kom vi forbi søer, hvor vandet var helt saltmættet. For 100 år siden kom  der også turister i minen, og man havde en båd, som de sejlede i på søerne. Engang kæntrede den, og folk blev fanget under den uden mulighed for at komme ud, da de kunne ikke dykke, eftersom det store saltindhold gjorde opdriften for stor.

Til sidst sluttede turen ved en moderne elevator som bragte folk op igen. Der var en længere ventetid ved elevatoren, men endelig kom jeg op igen. Hele turen tog næsten tre timer, og det var en stor og speciel oplevelse.

Efter mineturen gik jeg lidt rundt i den lille by, bl.a. var jeg på posthuset hvor ekspedienten havde meget svært ved at forstå at jeg ville købe et frimærke. Herefter kunne hun ikke forstå, hvor postkortet skulle hen, og det endte med, at hun i arrigskab gav mig nogle tilfældige frimærker.

Jeg tog en overfyldt bus tilbage til Krakow. Billetten skulle man selv købe i en automat, men det var lidt svært at finde ud af hvilken knap jeg skulle trykke på. Jeg valgte en tilfældig knap og fik en billet.

 

Om aftenen spiste vi på Restaurant Pod Aniolami, som lå i en hvælvet rustik kælder. Som appetiser fik en traditionel polsk ret, nemlig svinefedt med ristede løg, hertil noget meget groft brød med kerner. Forretterne bød på suppe og hovedretterne var svinekød. Det var alt sammen meget lækkert  og interessant mad og lokalerne var meget stemningsfulde. Det var en dejlig afslutning på en hyggelig miniferie.

Næste morgen havde hotellet arrangeret transport med minibus til lufthavnen, sammen med to andre par der også skulle med Ryanair til Billund. En god service, og det tog kun en halv time at komme til den lille lufthavn, hvor der kun var otte gates, et par butikker og to kaffesteder.

Hotel Globtroter

Vi overnattede på Hotel Globtroter (525 kr/dobbelt, uden morgenmad). Hotellet var ikke stort, der var tre etager med flotte udskårne træsvalegange, og værelserne lå rundt om en hyggelig lille gårdhave, hvor krukker med blomster, gamle landbrugsredskaber og klatreplanter fuldendte idyllen.

Det var ikke muligt at få morgenmad på hotellet, men det betød ikke noget, eftersom der var adskillige cafeer og restauranter på torvet foran hotellet. Vi spiste morgenmad hos en kombineret bager og cafe overfor hotellet. I den dejlige duft af nybagt brød fik vi en lækker morgenmad med hjemmelavet syltetøj, et økologisk spejlæg med  en utrolig gul blomme, god kaffe og selvfølgelig lækkert brød. Mens vi spiste blev vi underholdt af nogle fulde unge mænd, der forgæves forsøgte at gøre indtryk på et par piger.

krakow

Markedspladsen, Rynek Glowny

Skriv et svar