Island

I sommeren 1992, under hedebølgen, pakkede jeg mit vintertøj, og tog på ferie sammen med mine forældre og søskende.
Vi sejlede til Færøerne, hvor vi var tre dage. Derfra sejlede vi videre til Island, hvor vi ankom til Seydisfjordur på Østsiden af øen. Vi havde lejet en bil og vi kørte fra øst til vest ad den sydlige vej. I store træk er der nemlig kun en vej på Island, en som følger kysten hele vejen rundt om øen.
Vi brugte en uges tid på at udforske øen, men vi kunne sagtens have brugt meget længere tid. Desværre er der meget dyrt, og mine forældre skulle også til Danmark og passe arbejdet.

Landskabet på Island er fantastisk, og meget grønnere end navnet på landet antyder. De burde bytte navn med Grønland. Der er så anderledes fra alt andet jeg før og siden har set. Gejsere, isbjerge, gletscher, vandfald m.m. Vi spiste tit frokost ude i den smukke med kolde natur som det ses på billedet.
Vi boede på bed and breakfasts, primært på gårde. Dette var en god måde at få kontakt med og indblik i de lokales liv. Værterne gjorde meget for at vi skulle føle os velkomne. De serverede dejlig mad og fortalte om livet på Island. Nogle af de ældre kunne tale dansk, men ellers var de gode til engelsk eller tysk.
På flere af gårdene havde de islandske heste og de tog os med på rideture i det smukke landskab. Jeg har aldrig gået til ridning, men jeg følte mig tryg på de små islandske heste. Hestene er specielle fordi de kan en speciel gangart (tølt)

Jökulsarlon er en sø på kanten af nationalparken Vatnajökull. Ved søen ligger gletscheren Breidamerkurjökull, som kælver, dvs. den brækker i stykker og danner isbjerge. Det var et fantastisk syn at se isbjerge, og de var vitterligt blå som det kan ses på billeder. Vi sejlede en tur i søen mellem de smukke isbjerge, mens vi beundrede den flotte blå farve og den dramatiske himmel.

Svartifoss er et imponerende vandfald i Skafafell Nationalpark. Det er ikke så meget størrelsen som gør vandfaldet flot, det er de basaltsøjler som omgiver vandfaldet. Søjlerne er sekskantede, og danner en anderledes baggrund for vandfaldet. Søjlerne er dannet af lava som blev kølet langsomt ned. Det er muligt at gå bagom vandfaldet, endda uden at blive ret våd og derved komme tæt på de skarpe søjler.

I nationalparken af samme navn findes gletsjeren Vatnajökull, som er Islands største på 8100 km², dvs. større end Sjælland.
Det var underligt at komme fra den behagelige sol ved Svartifoss til kulden ved gletsjeren på så kort tid. Her fik vi endnu engang brug for vores medbragte vintertøj. Isen er op til 1 km tyk og ved gletsjerens kant kan man se den konstante strøm af vand som smelter fra gletsjeren. Det var fascinerende at se den mængde af smeltevand der fossede fra isen og jeg syntes at det var utroligt at isen aldrig smelter helt væk men gendannes hele tiden. Under isen ligger nogle af Islands mest aktive vulkaner, men dem mærkede vi heldigvis intet ti.

Undervejs på turen kom vi fobi stativer med lufttørrede fisk. Fiskene er tørret på den gammeldags måde ophængt på et stativ udenfor, og der lugtede selvfølgelig af fisk, men det var sjovt at se at de stadig bruger bruger en metode der har været anvendt i mange år.

Gammeldags huse med græstørv på taget så vi mange steder i landskabet. Disse ses der stadig en del af på Island, selvom jeg ikke tror de bliver brugt til andet end opbevaring. Vi så endda også en kirke med tørv på taget.
Man brugte græstørv og sten for at spare på træet som var en mangelvare og derfor kostbart.

Vulkanen Hekla ligger på på den sydlige del af Island, men vi kom desværre aldrig tæt på da tiden ikke tillod det. Vulkanen er 1490 m høj og er en stratovulkan. Den er en af de mest aktive på Island.
På billedet ses vulkanen i det fjerne. Billedet viser desuden det øde og golde lavalandskab vi kørte igennem kilometer efter kilometer.

Gullfoss er Islands største vandfald. Vandfaldet styrter 32 meter ned i en kløft. Det buldrer højt og vandet sprøjter ud til alle sider, hvilket gør det umuligt at tale sammen, og man bliver ret våd, hvis man vil tæt på kanten.

Gejseren Stokkur. Lige inden gejseren sprøjter vand op, bobler vandet kraftigt, og der dannes en større og større vandbobbel. Pludselig er det som om denne sprænger og alt vandet sprøjter op i luften. Lidt som at se en gryde mælk koge over, bare meget mere overdrevet.

Stokkur sprøjter vand op ca. hvert 5. minut. Højden på vandsøjlen er 15-20 meter, nogle gange endnu højere.
Det er et meget imponerende syn, og jeg følte mig ret lille i forhold til de kræfter, der så åbenlyst er i jordens indre.

Overalt i området siver der damp op fra undergrunden. Dampen er meget svovlholdig og lugter lidt som når man koger æg. Alt dette gør hele området føles som en anden planet.

Den sorte strand ved Vík er anderledes i forhold til de strande man kender. For det første ligger der ikke en masse turister og steger i solen, da både vandet og luften er for kold (under 10 grader) og der er ikke ret mange turister på Island.
For det anden er den speciel for sandet er sort, og ved stranden står de sorte klipper hvorfra sandet er eroderet.

no images were found

 

 

Kort over Island

 

Skriv et svar