Færøerne

I sommeren 1992 var jeg med min familie på Færøerne og Island. Turen derop foregik med færge (Smyril Line), og efter 36 timer ankom vi til Tórshavn på Færøerne. Her var vi i 3 dage, hvor vi bl.a. besøgte en ven fra mine forældres studietid. Han viste os rundt på øerne, og serverede endda den færøske nationalret; skjerpikjøt, som er lufttørret fårekød, dette har en særdeles uvant smag.

Vi var rundt på mange af de færøske øer, hvor man kun kan komme til med færger, og som om vi ikke havde sejlet nok, tog vi også på en sejltur ved fuglefjeldene. Vejret var meget dårligt, men vi var blevet søstærke og ingen blev søsyge. Desværre var det ikke muligt at komme så tæt på fuglefjeldene som man normalt kommer pga. de store bølger og den stærke blæst.
Om foråret bæres der enkelte får op på toppen af klipperne, alt græs skal udnyttes.

Færøerne er et meget smukt sted, der er meget grønt og frodigt, og bestemt ikke overrendt at turister.

Til venstre ses byen Klaksvik, som er den andenstørste by på Færøerne.  Alle byer er meget idylliske og de små træhuse ligger kønt i den flotte natur. Tågen og skyerne kommer som her ofte ned over fjeldene.

Som det ses på billederne er vejret ikke det mest sommerlige, men sikkert meget karakteristisk for Færøerne. Sommeren 1992 bød på hedebølge i Danmark og det var surrealistisk at pakke sit vintertøj i kufferten midt i den værste hedeperiode i Danmark.

Vandretur i de flotte og grønne fjelde. Her gøres der hvil og og madpakkerne spises, mens den flotte udsigt nydes. Dette er et typisk billede fra ferier med mine forældre. Jeg har ikke tal på alle de gange vi har købt brød og røget fisk fra havnen, kirsebær ved vejboder eller lignende og derefter spist det i grøftekanter, skove, havnemoler eller andre steder med flot udsigt.

Det er ikke så meget jeg husker i detaljer fra turen eftersom det er så længe siden, men jeg erindrer stadig tydeligt den flotte natur hvor grønt det hele var. Overalt er der grønne fjelde, små vandløb og ja… bare natur, den var overalt.

 

 

 

Skriv et svar