Krakow

Markedspladsen, Rynek Glowny - Udsigten fra Rådhustårnet

Flybilletterne til Krakow faldt i kategorien årets bedste køb. Da jeg opdagede at en returbillet med Ryanair fra Billund til Krakow kostede 200 kr pr person alt inkl., købte jeg spontant to billetter og måtte så efterfølgende finde ud af, … Continue reading

Smaalandsstenar

Området indeholder mange flotte søer

Området indeholder mange flotte søer

 

 

 

 

 

 

 

 

Svenskerne har lang tradition for rødmalede træhuse

Svenskerne har lang tradition for rødmalede træhuse

Min kærestes forældre havde for år tilbage et sommerhus/ødegård lidt uden for Smålandsstenar i Sydsverige. Her har jeg været på besøg flere gange i 2003 og 2004. Huset var et typisk svensk hus, rødmalet træ med hvide vinduer. Huset lå op til skoven, hvor vi gik mange ture. Faktisk lå huset så tæt på skoven at de oplevede at elgene kom ud og raserede æbletræet på græsplænen. Der var også udsigt over stenede marker og små landbrug.

 

 

 

Cykeltur med solnedgang

Cykeltur med solnedgang

Færgeturen fra Helsingør til Helsingborg tager kun 25 minutter. Før vi fik bil tog vi toget via Halmstad og

sejlede derfor også med færgen. Selvom sejlturen ikke var lang, var det alligevel hyggeligt og med de første salte havsprøjt i ansigtet, var det som om ferien var startet for alvor.

Vi gik og cyklede ofte tur i aftenskumringen for at kigge efter elge. Familien havde set mange elge i tidens løb, men jeg er åbenbart ikke stille nok, for jeg så kun en, og den var langt væk.
Solnedgangen var dog ofte turen værd.

 

Fisketur i robåd

Fisketur i robåd

I området var der mange små og større søer. Min kæreste havde gennem sin barndom haft en båd liggende ved en af dem og havde fisket rigtig meget. Mens han fiskede slikkede jeg sol ved søbredden. Det er muligt at bade i søerne og det er der mange der gør. Vandet er koldt og bliver ret hurtigt grumset af sand og bundfald der hvirvles op, så jeg er ikke så vild med det.

På ødegården havde familien et par gamle faldefærdige cykler som vi ofte benyttede. Cyklernes stand betød ikke så meget for vi nød at cykle af sted i et mageligt tempo og nyde det flotte landskab undervejs.