Den svenske skærgård

Ferien i 1994 gik til Sverige og Finland sammen med mine forældre og søskende.
Vi sejlede til Sverige med færgen og var der kun kort tid, før turen gik videre til Finland.
Fra Stockholm i Sverige tog vi færgen til Helsinki/Helsingfors i Finland. Sejlturen tog hele dagen og udsejlingen gennem den svenske skærgård var meget smuk. Vi kom forbi nogle af de omkring 20.000 øer og skær der er i skærgården.
Jeg har ikke så mange billeder og oplysninger fra denne tur til Sverige, både pga. det korte tidsrum vi var der og der er efterhånden gået så mange år så jeg har glemt hvad vi så og oplevede.

Her er dog et par billeder fra Globen i Stockholm og fra den svenske skærgård.

Stockholm er en ret speciel hovedstad idet den ligger på 14 øer som er forbundet af 54 broer, hvilket betyder at man aldrig er ret langs fra vandet i byen.

 

 

Smaalandsstenar

Området indeholder mange flotte søer

Området indeholder mange flotte søer

 

 

 

 

 

 

 

 

Svenskerne har lang tradition for rødmalede træhuse

Svenskerne har lang tradition for rødmalede træhuse

Min kærestes forældre havde for år tilbage et sommerhus/ødegård lidt uden for Smålandsstenar i Sydsverige. Her har jeg været på besøg flere gange i 2003 og 2004. Huset var et typisk svensk hus, rødmalet træ med hvide vinduer. Huset lå op til skoven, hvor vi gik mange ture. Faktisk lå huset så tæt på skoven at de oplevede at elgene kom ud og raserede æbletræet på græsplænen. Der var også udsigt over stenede marker og små landbrug.

 

 

 

Cykeltur med solnedgang

Cykeltur med solnedgang

Færgeturen fra Helsingør til Helsingborg tager kun 25 minutter. Før vi fik bil tog vi toget via Halmstad og

sejlede derfor også med færgen. Selvom sejlturen ikke var lang, var det alligevel hyggeligt og med de første salte havsprøjt i ansigtet, var det som om ferien var startet for alvor.

Vi gik og cyklede ofte tur i aftenskumringen for at kigge efter elge. Familien havde set mange elge i tidens løb, men jeg er åbenbart ikke stille nok, for jeg så kun en, og den var langt væk.
Solnedgangen var dog ofte turen værd.

 

Fisketur i robåd

Fisketur i robåd

I området var der mange små og større søer. Min kæreste havde gennem sin barndom haft en båd liggende ved en af dem og havde fisket rigtig meget. Mens han fiskede slikkede jeg sol ved søbredden. Det er muligt at bade i søerne og det er der mange der gør. Vandet er koldt og bliver ret hurtigt grumset af sand og bundfald der hvirvles op, så jeg er ikke så vild med det.

På ødegården havde familien et par gamle faldefærdige cykler som vi ofte benyttede. Cyklernes stand betød ikke så meget for vi nød at cykle af sted i et mageligt tempo og nyde det flotte landskab undervejs.

 

 

Norge

NorgeI 9. klasse i 1993 var jeg med min klasse i Johnsgård i Norge i en uge, hvor vi stod på langrend. Jeg husker ikke længere så meget fra turen, men det var første gang jeg var på ski og første gang at jeg oplevede så meget sne.

NorgeLandskabet i området var fantastisk flot, den klare blå himmel og det kridhvide landskab var imponerende. Området var et langrendsområde, så det var meget velegnet til alle os nybegyndere.

Jeg må nok indrømme at sne og kulde aldrig rigtig har været min favorit. Jeg elsker at være udenfor og det var rart at få en masse frisk luft og motion, men jeg følte mig aldrig nogensinde helt sikker med ski under fødderne.

Det var helt sikkert sjovt at prøve at stå på langrend, men det er ikke noget jeg siden aktivt har efterspurgt.

Island

I sommeren 1992, under hedebølgen, pakkede jeg mit vintertøj, og tog på ferie sammen med mine forældre og søskende.
Vi sejlede til Færøerne, hvor vi var tre dage. Derfra sejlede vi videre til Island, hvor vi ankom til Seydisfjordur på Østsiden af øen. Vi havde lejet en bil og vi kørte fra øst til vest ad den sydlige vej. I store træk er der nemlig kun en vej på Island, en som følger kysten hele vejen rundt om øen.
Vi brugte en uges tid på at udforske øen, men vi kunne sagtens have brugt meget længere tid. Desværre er der meget dyrt, og mine forældre skulle også til Danmark og passe arbejdet.

Landskabet på Island er fantastisk, og meget grønnere end navnet på landet antyder. De burde bytte navn med Grønland. Der er så anderledes fra alt andet jeg før og siden har set. Gejsere, isbjerge, gletscher, vandfald m.m. Vi spiste tit frokost ude i den smukke med kolde natur som det ses på billedet.
Vi boede på bed and breakfasts, primært på gårde. Dette var en god måde at få kontakt med og indblik i de lokales liv. Værterne gjorde meget for at vi skulle føle os velkomne. De serverede dejlig mad og fortalte om livet på Island. Nogle af de ældre kunne tale dansk, men ellers var de gode til engelsk eller tysk.
På flere af gårdene havde de islandske heste og de tog os med på rideture i det smukke landskab. Jeg har aldrig gået til ridning, men jeg følte mig tryg på de små islandske heste. Hestene er specielle fordi de kan en speciel gangart (tølt)

Jökulsarlon er en sø på kanten af nationalparken Vatnajökull. Ved søen ligger gletscheren Breidamerkurjökull, som kælver, dvs. den brækker i stykker og danner isbjerge. Det var et fantastisk syn at se isbjerge, og de var vitterligt blå som det kan ses på billeder. Vi sejlede en tur i søen mellem de smukke isbjerge, mens vi beundrede den flotte blå farve og den dramatiske himmel.

Svartifoss er et imponerende vandfald i Skafafell Nationalpark. Det er ikke så meget størrelsen som gør vandfaldet flot, det er de basaltsøjler som omgiver vandfaldet. Søjlerne er sekskantede, og danner en anderledes baggrund for vandfaldet. Søjlerne er dannet af lava som blev kølet langsomt ned. Det er muligt at gå bagom vandfaldet, endda uden at blive ret våd og derved komme tæt på de skarpe søjler.

I nationalparken af samme navn findes gletsjeren Vatnajökull, som er Islands største på 8100 km², dvs. større end Sjælland.
Det var underligt at komme fra den behagelige sol ved Svartifoss til kulden ved gletsjeren på så kort tid. Her fik vi endnu engang brug for vores medbragte vintertøj. Isen er op til 1 km tyk og ved gletsjerens kant kan man se den konstante strøm af vand som smelter fra gletsjeren. Det var fascinerende at se den mængde af smeltevand der fossede fra isen og jeg syntes at det var utroligt at isen aldrig smelter helt væk men gendannes hele tiden. Under isen ligger nogle af Islands mest aktive vulkaner, men dem mærkede vi heldigvis intet ti.

Undervejs på turen kom vi fobi stativer med lufttørrede fisk. Fiskene er tørret på den gammeldags måde ophængt på et stativ udenfor, og der lugtede selvfølgelig af fisk, men det var sjovt at se at de stadig bruger bruger en metode der har været anvendt i mange år.

Gammeldags huse med græstørv på taget så vi mange steder i landskabet. Disse ses der stadig en del af på Island, selvom jeg ikke tror de bliver brugt til andet end opbevaring. Vi så endda også en kirke med tørv på taget.
Man brugte græstørv og sten for at spare på træet som var en mangelvare og derfor kostbart.

Vulkanen Hekla ligger på på den sydlige del af Island, men vi kom desværre aldrig tæt på da tiden ikke tillod det. Vulkanen er 1490 m høj og er en stratovulkan. Den er en af de mest aktive på Island.
På billedet ses vulkanen i det fjerne. Billedet viser desuden det øde og golde lavalandskab vi kørte igennem kilometer efter kilometer.

Gullfoss er Islands største vandfald. Vandfaldet styrter 32 meter ned i en kløft. Det buldrer højt og vandet sprøjter ud til alle sider, hvilket gør det umuligt at tale sammen, og man bliver ret våd, hvis man vil tæt på kanten.

Gejseren Stokkur. Lige inden gejseren sprøjter vand op, bobler vandet kraftigt, og der dannes en større og større vandbobbel. Pludselig er det som om denne sprænger og alt vandet sprøjter op i luften. Lidt som at se en gryde mælk koge over, bare meget mere overdrevet.

Stokkur sprøjter vand op ca. hvert 5. minut. Højden på vandsøjlen er 15-20 meter, nogle gange endnu højere.
Det er et meget imponerende syn, og jeg følte mig ret lille i forhold til de kræfter, der så åbenlyst er i jordens indre.

Overalt i området siver der damp op fra undergrunden. Dampen er meget svovlholdig og lugter lidt som når man koger æg. Alt dette gør hele området føles som en anden planet.

Den sorte strand ved Vík er anderledes i forhold til de strande man kender. For det første ligger der ikke en masse turister og steger i solen, da både vandet og luften er for kold (under 10 grader) og der er ikke ret mange turister på Island.
For det anden er den speciel for sandet er sort, og ved stranden står de sorte klipper hvorfra sandet er eroderet.

no images were found

 

 

Kort over Island

 

Gotland, Sverige

Efter at jeg ikke havde været på ferie med mine forældre og søskende i flere år tog vi sammen til Gotland i Sverige i 2001. Turen var en kort tur på fire dage, men vi nåede alligevel at opleve en hel del.

Gotland er Sveriges største ø og er på størrelse med Fyn. Øen ligger næsten 100 km fra fastlandet og man skal derfor sejle dertil.

Vi kørte tværs gennem Sverige og overnattede den første nat på Scandic i Vaxjö. Her besøgte vi museet; Udvandrernes Hus, som fortalte historien om de mange der i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet udvandrede især til Amerika. Småland var især hårdt ramt og i mange byer udvandrede halvdelen af indbyggerne. Her så vi plancher og billeder der fortalte om hvad folk flygtede fra og hvad de måtte gennemgå for at komme ind i Amerika. Det var utrolig spændende at dykke ned nogle af skæbnerne på de over 1 mio mennesker der forlod landet.

Fra Vaxjö kørte vi videre mod nordøst til Oskarhamn, hvorfra vi tog færgen til Visby på Gotland. Sejlturen tog 3 timer og vejret var dejligt så vi sad udenfor på dækket og nød den friske luft.

Efter ankomsten gik vi en tur i Visby. Byen er den største by på øen og er en middelalderby, hvor de små huse og smalle brostensbelagte gader er klemt inde bag en imponerende ringmur. Muren er et par kilometer lang og er mange steder ret velbevaret med tårne og skydehuller. Hele byen er på Unescos Verdensarvsliste.

Herefter kørte vi ud til det Bed and Breakfast vi havde booket. Til huset hørte også et galleri, hvor ejeren udstillede egne og andres malerier.

På øen findes en del raukar, som er limstens-klipper i fantastiske formationer. De findes på hele øen og er dannet ved at havet har eroderet de bløde områder væk fra klipperne. De var især imponerende fordi mange af dem faktisk stod ret langt fra havet. I en af skrænterne ved havet fandt vi mange fossiler af muslinger m.m.

Lummelunda grotten er en af Sveriges dybeste grotter. Den udforskede del er 4 km lang, men så meget så vi ikke på vores tur i grotten. Grotten rummer en masse flotte drypstensformationer og søjler.

Mange steder på øen ser man et ret sjovt flag. Det er blåt med en vædder på. Rundt omkring på øen så vi da også en del får, hvoraf nogle havde store horn og krøllet pels som fåret på flaget.

Landskabet på øen var frodigt og grønt. Mange steder så vi flotte blomsterenge og marker med dyr. Ofte var der flotte udsigter over havet og de mange kyststrækninger. Øen egnede sig fint til et par dages ferie og det var hyggeligt at køre rundt på øen og nyde de mange flotte landskaber.

På vej hjem gennem Sverige overnattede vi i Kalmar. Byen er især kendt for slottet, hvor Kalmarunionen blev indgået. Unionen samlede Danmark, Norge og Sverige under Dronning Margrethe I.
Slottet er utrolig flot, med tykke mure og flotte gamle kobbertage og spir. Selve byen er også et besøg værd og har mange gamle fine huse.

Alt i alt havde vi nogle dejlige dage i Sverige. Turen bød på andre oplevelser end dem jeg har fået i andre dele af Sverige, hvor landskabet er præget af store nåleskove. Det var dejligt at opleve de flotte gamle byer, åbne landskaber og flotte klippeformationer.

 

Finland

Sommerferien i 1994, da jeg var 17 år, gik til Finland sammen med mine forældre og søskende.
Vi kørte gennem Sverige til Stockholm, hvorfra vi tog færgen til Helsinki. Sejlturen tog hele dagen, men heldigvis var vejret fantastisk, så vi sad på dækket og nød solen hele vejen. Turen var utrolig smuk, først ud gennem den svenske skærgård og så senere på dagen den finske skærgård, hvor vi kom forbi nogle af de 98.000 øer der er i landet.

Vi var i Finland en uge og vi kørte rundt i den sydligste del af landet. I de områder vi besøgte, talte en stor del af befolkningen svensk, de var de såkaldte finlandssvenskere. Finland er officielt et tosproget land, hvilket betyder at befolkningen skal have mulighed for svensksprogede aviser, skoler, skilte og myndigheder. De svensksprogede udgør 300.000 personer (5%). Hovedstaden kaldes af de finsksprogede for Helsinki og af de svensksprogede for Helsingfors.
På turen besøgte vi bl.a. nogle af mine forældres venner, som har en gård nord for Helsinki/Helsingfors. Her mødte vi også mandens far, som tilfældigvis stammer fra Danmark. Han var som ung mand taget til Finland for at kæmpe under 2. verdenskrig og var blevet deroppe og havde stiftet familie. Han havde næsten glemt det danske s prog, men lidt efter lidt kom det igen.

På turen rundt i landet boede vi på forskellige bed and breakfasts, alle indrettet på gårde, da mine forældre godt kan lide at få et indblik i livet på landet.

Her så vi hvor forskelligt landbruget i Finland var fra det i Danmark. Gårdene var ofte ganske små med få hektar jord og kun få grise eller køer. Rundt omkring på markerne så vi høstakke på gammeldags vis. Det så alt sammenmeget idyllisk ud, men det var er sikkert et hårdt liv.

Finland er kendt som de tusinde søers land, faktisk er der over 180.000 søer. Billederne her er fra nogle af dem, hvor vi sejlede i kanoer, svømmede og bare dasede.

Olavinlinna Slottet ligger i det østlige Finland og blev bygget i 1400-tallet som et forsvarsværk mod russerne. Slottet er imponerende fordi det tårner sig op på et lille klippeskær i en system af søer.
På slottet er der indrettet to museer og mange af salene kan lejes til fester og andre begivenheder. Desuden afholdes der hvert år i august den meget populære Olavinlinna Opera Festival på slottet, hvor der er plads til 2300 tilhørere indenfor murene.

Domkirken i Helsinki (Helsingin tuomiokirkko) ligger midt i Helsinki og er en flot bygning og meget besøgt seværdighed. Kirkens store grønne kuppel og fire mindre kan ses fra mange steder i byen.

Tempelpladsens kirke (Temppeliaukion kirkko) er en arkitektonisk seværdighed i Helsinki. Kirken er bygget ind i Tempelbjerget og nogle af væggene består derfor af den rå klippevæg. Taget er konstrueret af 22 km kobbertråd og lyset der kommer ind i gennem det danner nogle flotte mønstre i kirken.
Kirken har ingen tårn og derfor ingen kirkeklokker. I stedet er der højtalere udenfor som afspiller et klokkespil. Bygningen anvendes pga. den fantastiske akustik ofte som koncertsal.

Vi besøgte også en dyrepark, hvor vi bl.a. så vildsvin. Vildsvineungerne var meget fascinerende med deres karakteristiske striber.
I parken spiste vi også grillet vildsvinekød, som smagte dejligt.

Alt i alt havde vi en dejlig tur rundt i en lille del af Finland. At siden er ret mangelfuld m.h.t. oplysninger om turen skyldes at det er så lag tid siden vi var der og at jeg ingen noter har om stederne. Jeg vil dog gerne tilbage til landet og se det har at byde på, også i de nordlige egne.
 

 

Færøerne

I sommeren 1992 var jeg med min familie på Færøerne og Island. Turen derop foregik med færge (Smyril Line), og efter 36 timer ankom vi til Tórshavn på Færøerne. Her var vi i 3 dage, hvor vi bl.a. besøgte en ven fra mine forældres studietid. Han viste os rundt på øerne, og serverede endda den færøske nationalret; skjerpikjøt, som er lufttørret fårekød, dette har en særdeles uvant smag.

Vi var rundt på mange af de færøske øer, hvor man kun kan komme til med færger, og som om vi ikke havde sejlet nok, tog vi også på en sejltur ved fuglefjeldene. Vejret var meget dårligt, men vi var blevet søstærke og ingen blev søsyge. Desværre var det ikke muligt at komme så tæt på fuglefjeldene som man normalt kommer pga. de store bølger og den stærke blæst.
Om foråret bæres der enkelte får op på toppen af klipperne, alt græs skal udnyttes.

Færøerne er et meget smukt sted, der er meget grønt og frodigt, og bestemt ikke overrendt at turister.

Til venstre ses byen Klaksvik, som er den andenstørste by på Færøerne.  Alle byer er meget idylliske og de små træhuse ligger kønt i den flotte natur. Tågen og skyerne kommer som her ofte ned over fjeldene.

Som det ses på billederne er vejret ikke det mest sommerlige, men sikkert meget karakteristisk for Færøerne. Sommeren 1992 bød på hedebølge i Danmark og det var surrealistisk at pakke sit vintertøj i kufferten midt i den værste hedeperiode i Danmark.

Vandretur i de flotte og grønne fjelde. Her gøres der hvil og og madpakkerne spises, mens den flotte udsigt nydes. Dette er et typisk billede fra ferier med mine forældre. Jeg har ikke tal på alle de gange vi har købt brød og røget fisk fra havnen, kirsebær ved vejboder eller lignende og derefter spist det i grøftekanter, skove, havnemoler eller andre steder med flot udsigt.

Det er ikke så meget jeg husker i detaljer fra turen eftersom det er så længe siden, men jeg erindrer stadig tydeligt den flotte natur hvor grønt det hele var. Overalt er der grønne fjelde, små vandløb og ja… bare natur, den var overalt.