Berlin

Jeg var i på studietur til Berlin med mit linjefag, billedkunst, fem dage i september 2002. Turen derned foregik med bus, og de 6 timer føltes ikke så lange da vi var så mange af sted sammen.

Berlin blev valgt som destination fordi byen er et ganske specielt mix af nyt og gammelt. Byen har et rigt kulturliv med teatre og museer, men også den mere uofficielle kunst i form af street-art blomster og danner sammen med de nye hippe in-steder en pulserende by, hvor man finder noget for enhver smag.

I Berlin besøgte vi selvfølgelig en del museer, især kunstmuseer, fordi det var med billedkunst-holdet der var af sted.

Vi var på museet Hamburger Bahnhof – Museum for Samtidskunst. Museet er indrettet i en tidligere banegård,som er restaureret og rummer nu en del udstillinger i de store imponerende haller.

Et andet museum vi besøgte, var det jødiske museum. Dette er godt nok ikke et kunstmuseum, og selvom dette museum også får eftertænksomheden frem går man derfra med en hel anden følelse.
Museet rummer dog mange kunstneriske og arkitektoniske kvaliteter. Det er tegnet af den verdenskendte arkitekt Daniel Libeskind, som også har tegnet det jødiske museum i København. Jeg gik fra museet stærk bevæget. Den jødiske historie er barsk og trist og blev ikke kun gjort levende gennem tekst, billeder, lyd og genstande, men også gennem museets unikke arkitektur. Der er bl.a. rå betongange dækket med tusindvis af stålansigter man er nødt til at betræde for at komme videre og der er gange med skæve vægge og gulve som gør at man føler sig svimmel og utilpas. Disse gange fører til en have hvor alt er vinklet lidt skævt, således at man føler sig lettere disorienteret.
Denne kropslige utilpashed sammen med de mange beretninger og historier om jødernes lidelser gjorde et kæmpe indtryk på mig.

Ud over disse museer besøgte vi også  Guckenheim og et andet mindre og ret ukendt museum.

Brandenburger Tor så vi også. Bygningen er den eneste tilbageværende af de 18 byporte der engang var i byen. Berlinmuren passerede tæt forbi porten og blev på den måde et symbol på det delte Berlin.
Da vi var i byen var bygningen under restaurering og derfor indpakket i stilladser og presenninger.

Endvidere så vi Check Point Charlie, som er en af de mest kendte grænseovergange i Berlin. Her kan man se en rekonstruktion af en kontrolpost.

Vi var desuden i teatret, hvor vi så Tiger Lillies Circus, som var et satirisk teater-cirkus i et telt, med en meget speciel atmosfære.

Mange steder i byen så vi de karakteristiske bjørne-statuer. Bjørnen er en del af Berlins flag og rundt omkring i byen findes mange af de karakteristiske buddy-bears, som forskellige kunstnere har udsmykket.

Ud over at besøge kunstmuseer og seværdigheder, brugte vi også tid på at tegne forskellige steder i byen og tage billeder til et billedkunst-projekt.

 

Skriv et svar