Amsterdam

Jeg var i juli 2002 på interrail-tur med min veninde Stine i en hel måned. Turen gik gennem Amsterdam, Bordeaux, Portugal, Barcelona og Paris.

Oversigt over turen i Europa

 

Vi startede en tidlig morgen hos mine forældre i Sønderjylland, for så var der jo ikke så langt til grænsen, hvorfra interrailturen ligesom for alvor startede.

Kanaler i Amsterdam

Kanaler i Amsterdam

Vi ankom til Amsterdam senere samme eftermiddag. Der var vi tre dage, hvor vi boede på et hostel i centrum. Jeg har desværre glemt hvad det hedder, men det var som hostels er flest.
Vi så selvfølgelig alle de  sædvanlige ting, kanalerne, luderne og coffeeshops´ene, og Anne Franks hus. Overalt var der en hyggelig og afslappet stemning. Det overraskede os at hollænderne så ud til at cykle endnu mere end danskerne. Overalt var der cykler parkeret i store bunker og der var ligeså mange cykelstier som i Danmark, så det var med at se sig godt for, når man samtidig gik og kiggede efter alle de spændende ting i byen.

Vi besøgte dog også en anderledes seværdighed. Hvert tiende år holder landet en kæmpestor blomsterfestival, kaldet Floriade. I 2002 var festivalsområdet lige udenfor Amsterdam, og derfor nemt at besøge med offentligt transport.

Floriade, Amsterdam

Festivalen afholdes kun hvert tiende år, for så lang tid tager det at beplante det store område med  blomster og træer, og lave kanaler, bakker m.m. Området startede som landbrugsjord og bliver efter festivalen delvist bevaret som parkområdet. Hele området dækkede mange ha. og det hele var utrolig flot og dygtigt lavet. Diversiteten og detaljerigdommen var stor og det var spændende at gå rundt og se de mange udstilleres bud på haveanlæg. 

 

Facts om turen:

Turen varede 30 dage, og kostede alt inkl. (billet, overnatning, mad, entreer m.m.) 10.000 kr.

 

no images were found



			

Skriv et svar